Her finder du info om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere som kan fås i Danmark, der må køre 30 og 45 km/t.
Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Vinter råd
Kymco super 8 med sne på
Generelt
Her findes råd der specielt er brugbare om vinteren.
Hvis du har et vinterråd så kontakte mig gerne.
Låseolie
Låseolie er godt at bruge hele året rundt for at låsen virker let.
Låseolie
Hvis man ikke bruger låseolie om vinteren så kan eventuel vand i låsen fryse til is også kan det være svært bruge låsen.

Låseolien kan bruges i tændingslås, sædelås, topboxlås, kædelås osv.
Tændingslås
Hvis du har en lås som ligger på jorden så læg nøglehullet sådan at sne og vand ikke så let kan komme ind i låsen.

Du kan også bruge WD-40 eller anden tyndtflydende smørrelse.

Skulle det ske at din lås er frosset fast så kan du tø låsen op at hold munden tæt om nøglehullet og langsomt blæse varm luft ind.
Motorolie
Det skulle give lettere motorstart at bruge en motorolie med lavere viskositet.
Bruger man normalt 10W-40 motorolie så skulle det være lettere at starte motoren når den er kold om vinteren med 5W-40 motorolie.
Oliedunk bagside
Oliedunk castrol power rs r4 4t sae 5w-40 ultimate power and performance full synthetic motor oil trizone
Jeg har prøvet at skifte fra 10W-40 til 5W-40 og jeg syntes at motoren har lettere ved at holde sig selv i tomgang når man lige har startet den fra kold.
Scooteren skal stadig stå og varme op i 2 minutter får man rigtig kan komme nogen steder.

Men jeg syntes at med 10W-40 så gik den lettere istå når man lige havde startede den fra kold. Og den kunne måske gå ud 3-4 gange før den kunne holde sig selv kørende i tomgang.
Med 5W-40 syntes jeg den havde lettere ved at holde sig i tomgang selvom den også godt kunne gå i stå måske 1-2 gange.
Dæk
Vinterdæk skulle have bedre vejgreb om vinteren fordi gummiet er blødere end på almindelige dæk.
Karburatorvæske
Når temperaturen udenfor begynder at komme under 5 grader celsius så kan man putte lidt karburatorvæske i benzintanken for at undgå problemer med vand i benzintanken og karburatoren.
Karburatorvæske
Karburatorvæsken gør så eventuelt vand ikke fryser til is som så kan give problemer.

Karburatorvæske.
Batteri
Om vinteren har batteriet mindre kapacitet på grund af den lave temperatur.
Det kan man opdage ved at el starteren ikke længere kan starte motoren.
Motorolien er desuden mere tykt flydende jo koldere det er som gør det mere besværligt for el starteren.

Det er altid vigtigt at holde batteriet fuldt opladt ligegyldigt temperaturen men det er mere tydeligt om vinteren hvis batteriet ikke er fuldt opladt.

Oplad dit batteri med en batterioplader og mål om det er fuldt opladt.
Hvis batteriet ikke kan oplades fuldt så kan det være tid til at købe et nyt batteri.
Hvis du køber et nyt batteri så husk at oplade det fuldt inden du sætter det i scooteren.

Service - elektrisk.
Vind beskyttere
På nogle Baotian scootere sidder der nogle vind beskyttere foran håndtagene som beskytter fingrene mod vinden så man ikke fryser så meget.
Vind beskyttere
Scooterluffer
Lufferne monteres over håndtag, bremsegreb og kontakter.
Scooterluffer
Lufferne beskytter hænderne mod vind, regn og sne.
Scooterluffer på scooter
Jeg har bundet lufferne sammen på midten med nogle strips så det er lettere at komme til kontakterne.

De viste lufferne er foret på det meste af indersiden, har en velcro lukning der lukkes omkring sidespejlene.
De skulle passe til mange modeller.
Scooterluffer

Eneste minus jeg kan komme på er at hvis man tager hånden ud mens man køre så kan det tage lidt ekstra tid at få hånden ind i luffer igen hvilket man lige skal tænke på hvis man køre et glat sted eller snart skal bremse.
Lufferne sidder løst på scooteren hvilket gør at de er meget lette at stjæle så det ville nok være en god ide at finde en måde at montere dem på måske ved at lave nogle huller i lufferne og låse dem fast til sidespejlene.
Håndtag med varme
Selvom man kører med store vanter kan man sagtens komme til at fryse om fingrene.

Jeg ved ikke om de følgende håndtag kun passer på motorcykler eller om de kan bruges til scootere men jeg hører gerne fra nogen som har erfaring med at bruge dem på scootere.

Inden man montere håndtagene med varme er det en god ide at checke om generatoren er istand til at levere strøm nok sådan at det ikke går ud over batteriopladningen.

Her ses Saito SG-1
Saito SG-1 håndtag med varme

Her ses Oxford Hot Grips
Oxford hot grips håndtag med varme

Her ses Daytona
Daytona håndtag med varme

Det venstre håndtag sidder fast direkte på styret.
Det højre håndtag (gashåndtaget) sidder fast på en plastik cylinder hvor gaskablets ende er monteret.

Her ses styr og håndtag på Kymco Super 8.
Kymco super 8 styr og håndtag
Her ses gashåndtaget fra Kymco Super 8.
Kymco super 8 gashåndtag
Den sorte plastik del og den gennemsigtige plastik del kan tages fra hinanden.

Her ses den indre diameter af den hårde plastik cylinder fra gashåndtaget. 22 mm.
Kymco super 8 gashåndtag
Her ses den indre diameter af den bløde plastik del fra gashåndtaget. 25,6 mm.
Kymco super 8 gashåndtag

Håndtagene med varme fås med en indre diameter på (22 mm) 7/8 tomme eller (25,6 mm) 1 tomme.
Længden på håndtagene med varme er 125-135 mm.

Erfaring :


Der er en bruger som har skrevet til mig at han bruger Saito varmehåndtagere med en PGO Dr. Big og at det virker som det skal.
Der skulle være god varme ned til cirka -10 grader celsius.
Brugeren skriver at man skal huske at slukke for håndtagere når man stopper.
Brugeren skriver også at han slukker for dem når han har fået varmen og der ikke har været problemer med strømforbruget.



kontakt mig gerne hvis du har erfaring med at bruge disse håndtag med varme, om de passer på scootere og om det giver problemer med det ekstra strøm forbrug.
Håndvarmer
Her se 2 håndvarmere.
Håndvarmer
De indenholder et genopladeligt lithium-ion batteri og oplades via USB stik i en computer.

Ifølge embalagen kan de holde varmen i 2-4 timer og tager 2 timer af oplade.
Temperaturen skulle være cirka 40 grader celsius.

Håndvarmer
Der fulgte nogle strikhylstre/kondomer/strømper med i 3 forskellige farver.
Håndvarmer
Jeg skal prøve om jeg kan finde en smart måde at have dem inden i vanterne på.
Vejsalt
Vejsalt og salt fra havvand virker meget korroderende i kombination med vand.

Man kan vaske scooteren med koldt vand og lidt rengøringsmiddel efter motoren er kølet ned.

Brug ikke varmt vand da det vil accelerer den korrosive virkning af saltet.

Beskyt delene med for eksempel tectyl.
Pleje
Hos t-hansen kan/kunne man købe et efterårs/vinter klargøringssæt som lød meget smart hvis man ikke helt ved hvilken ting man skal købe.

Sættet indenholder 6 spray dåser og består af:

Krombeskyttelse (beskytter krom dele mod rust).
Silikonespray (beskyttelse af ledninger og gummi).
Rustbeskyttelse (brun beskyttelse til indvendigt på skærm, måske kun beregnet til metal skærme).
Bremserens (renser bremseskive og tromlebremse).
Varmebestandig maling (beskytter udstødningen mod rust).
Teflon (bruges oven på den varmebestandige maling for ekstra beskyttelse).
Visir uden dug
Hvad er dug ? :


Dug er vand damp der danner små dråber når det rammer en overflade.

Dug opstår når varm fugtig luft (fra næse og mund) rammer en kold overflade (visiret).

Når varm fugtig luft kommer i kontakt med det kolde visir nedkøles luften.
Når luften nedkøles kan den ikke holde den samme mængde fugt så den overskydende fugt sætter sig på visiret som dug (små vand dråber).

Når dug sætter sig på visiret i små dråber kan man ikke se godt se igennem visiret.

For at gøre visiret gennemsigtig når det rammes af dug kan overfladen enten få vand dråberne til at prelle af som på lotusplantes blade eller få vand dråberne til at samle sig og lægge sig som en tynd film man let kan se igennem.
Lotusblad


Slange :


Den varme fugtige luft kan ledes væk ved at ånde ud i en slange som monteres på hjelmen.


Plastik film :


Man kan få en plastik film som klistres på visiret.
Plastik filmen har klister i kanten som klistres på indersiden af visiret.
På den måde er det der en luft mellem visir og plastikken ligesom en termorude.

For eksempel FogCity FogShield.
FogCity FogShield gør udsynet lidt uklart og lys fra trafikken virker forstyrrende og det anbefales ikke at bruge det om natten da man mest lægger mærke til det når det er mørkt.
Der står at det ikke ikke er godt til frost vejr.


Spray :


Synoptik anti-dug
Man kan få anti dug spray som man sprøjter på visiret og fordeler med en klud.
Det virker fint nok men holder ikke så længe.

Så vidt jeg ved indenholder anti dug spray isopropylalkohol (isopropanol). Jeg ved dog ikke om det er det som giver anti dug effekten.

Spray på, fordel væsken, lad det tørre. Poler efter med blødt papir/klud (ikke mikrofiber klud).


Opvaskemiddel :


Opvaskemiddel skulle også virke som antidug middel (poler det tørre visir med et par dråber opvaskemiddel på en tør klud.


Andet :


Måske virker afspændingsmiddel fra opvaskemaskinen ?
Silikone ?
Voks ?


Nanoteknologi :


Et tyndt lag titandioxid (TiO2) bestrålet med UV lys (for eksempel fra solen) kan få en overflade til at have en antidug effekt ved at de små vand dråber samler sig som en tynd film som er let at se igennem.

Vinterproblemer
Om vinteren oplevede jeg følgende problemer.

Svært at bruge el starteren.
Motoren skal stå et par minutter i tomgang før den kan trække.
Motoren går ud når jeg lige har startet, kørt og stoppet for rødt i et lyskryds.
Når jeg holder stille og skal igang skal gashåndtaget "pumpes" for at man kommer nogen steder.
Hvis jeg starter motoren fra kold og lader den kører i tomgang kan den godt kører men giver man gas så dør den. Hvis man så "pumper" gashåndtaget kan man godt få den op i omdrejninger.
Problemer kan komme hvis scooteren har stået i fugtigt vejr.
De nævnte problemer blev ikke løst ved ventil justering og brug af karburatorvæske.

Problemerne skulle være at motoren ikke får nok benzin.
Karburator nålen kan sættes højere op hvis man har en justerbar nål så er der en lille låsering øverst på nålen som kan flyttes 1 hak eller 2 op.
Jeg har læst at det kan løses ved at skifte til en større dyse.

Istedet for at bruge 15W-40 og 10W-40 motorolie kan man bruge 5W-40 motorolie om vinteren da den er mere tyndt flydende ved lave temperature og giver derfor lettere motor start.

Batteriet yder om vinteren ikke lige som mange Ah som det ville gøre om sommeren på grund af den lave temperatur forgå den kemiske reaktion i batteriet langsommere. Det er en god ide at holdt sit batteri fuldt opladt altid men der opleves nok mest problemer om vinteren når det er koldt.
Translate
Søg
 
Tip : Skriv kun 1 eller 2 ord og undgå tegn som + og - og / for at finde flest sider.
Fundet en fejl ?
Giv besked om stavefejl eller anden fejl ved at markere teksten og trykke CTRL og ENTER
Orphus stavekontrol. Hvis du ser en stavefejl kan du marker teksten og trykke CTRL og ENTER
Tilfældigt link
Login
Udskriv