Tændrørets opgave er at antænde luft/benzin blandingen i forbrændingskammeret med en gnist.
Tændrøret er monteret i topstykket og forbundet med tændspolen som giver tændrøret en elektrisk spænding på flere tusind volt (måske 12000-25000 volt) som får en gnist til at springe mellem centerelektroden og sideelektroden.
For at tændrøret skal virke optimalt skal det have den rette elektrode afstand og en varmeværdi som passer til motoren og den måde motoren bruges.
Tændrørets dele
Terminalskruen øverst på tændrørets kan skrues af alt efter hvad der passer i tændrørshætten.
Hvor er tændrøret ?
Tændrøret sidder i topstykket.
På en 4 takt motor sidder tændrøret gerne på højre side af topstykket.
Her ses topstykket indefra og tændrørets ses til højre.
På en 2 takt motor sidder tændrøret gerne aller forrest midt på topstykket.
Tændrørs koder
På tændrør står en kode.
Koden fortæller en masse om tændrøret.
På dette tændrør står CR7HSA.
CR7HSA forklaring
C = Gevindet er 10 mm i diameter og der skal bruges en 16 mm tændrørsnøgle.
R = Resistor. Tændrøret har en 5000 Ω modstand for at mindske radiostøj.
7 = Varmeværdien.
H = Gevindet er 12,7 mm langt.
S = Centerelektroden er 2,6 mm tyk og har en kerne af kobber.
A = Speciel konstruktion (kontakt mig gerne hvis du ved hvad A står for).
På dette tændrør står BP7HS.
BP7HS forklaring
B = Gevindet er 14 mm i diameter og der skal bruges en 20,6 mm tændrørsnøgle.
P = Projected. Gnistgabet er længere fremme end normalt.
7 = Varmeværdien.
H = Gevindet er 12,7 mm langt.
S = Centerelektroden er 2,6 mm tyk og har en kerne af kobber.
CR7HSA og BP7HS er tændrør som fremstilles af NGK og kaldes for standard tændrør.
Af andre tændrørs producenter kan nævnes Denso, Champion, Bosch og Torch.
Hver tændrørs producent bruger deres egne koder.
Udover standard tændrør som bruger nikkel og kobber i elektroderne kan man også få tændrør med for eksempel platin eller iridium på elektrodeenderne og smallere elektrodespids for at give tændrøret bedre egenskaber.
Varmeværdi
Varmeværdien er tændrørets evne til at overføre varme.
For eksempel står 7 tallet i CR7HSA for tændrørets varmeværdi.
Når benzin/luft blandingen antændes så udvikles der varme.
Noget af varmen i forbrændingskammeret "opsuges" af tændrøret.
Tændrøret leder varmen videre primært gennem gevind og pakning til topstykket.
Hvis tændrøret er hurtig til at lede varmen videre så holder det sig koldt og kaldes derfor et koldt tændrør.
Hvis tændrøret er langsomt til at lede varmen videre så beholder det mere af varmen og kaldes derfor et varmt tændrør.
NGK CR5HSA kaldes et varmt tændrør.
NGK CR9HSA kaldes et koldt tændrør.
Varmeværdien hænger sammen med formen af isolatoren.
Her ses et varmt og et koldt tændrør hvor gevindet er savet af.
Her ses et NGK CR7HSA hvor gevindet er skåret af.
Tændrørets varmeværdi
Den bedste brugstemperatur for tændrør er mellem 450-850 °Celsius.
Et tændrør med rette varmeværdi vil i motoren blive varmt nok til at afbrænde belægninger og samtidig koldt nok til ikke at antænde benzin/luft blandingen på grund af varmen.
Tændrørets varmeværdi skal passe til motoren og til kørslen.
Her ses et velfungerende tændrør.
For varmt tændrør
Hvis tændrøret er for varmt så kan det få benzin/luft blandingen til at antænde før tændrøret har givet gnist (tændingsbanken) og elektroderne kan smelte.
Ser tændrøret sådan ud kan man prøve at skifte til et koldere tændrør.
For koldt tændrør
Hvis tændrøret er for koldt så kommer der en sort tør kulstof belægning på tændrøret så gnisten kan ikke springe så let.
Ser tændrøret sådan ud kan man prøve at skifte til et varmere tændrør.
Varmt tændrør
Bruges ved by kørsel, korte ture og lave omdrejninger.
NGK tændrør har et lavt varmeværdi tal. For eksempel CR5HSA.
Leder langsomt varmen væk.
Koldt tændrør
Bruges i motorer med høj ydelse, høje omdrejninger som racermaskiner.
NGK tændrør har et højt varmeværdi tal. For eksempel CR9HSA.
Leder hurtigt varmen væk.
Varmeværdi tal
De forskellige tændrørs producenter bruger forskellige varmeværdi tal.
For eksempel svare NGK's varmværdi tal 7 til Denso's 22 og Bosch's 5 og Champion's 8 eller 7.
Læg mærke til at Denso og NGK bruger lave tal til deres varme tændrør mens Champion og Bosch bruger høje tal.
Jeg læste på en go cart side at i koldt vejr med regn kunne man bruge Denso IW24.
Og jo varmere det var i vejret jo koldere tændrør skulle man køre med.
IW27, IW29, IW31 og helt op til IW34 som bruges hvis det er mere end meget varmt vejr.
Måske er go carts'ne passiv vindkølet og det er derfor man skal skifte varmeværdi efter vejret.
NGK
Disse tændrørs koder bruges til NGK standard tændrør.
For eksempel CR7HSA.
Disse tændrørs koder bruges til NGK Iridium IX tændrør.
Her kan du konvertere fra et NGK standard tændrør til et NGK iridium IX tændrør.
CR7HSA kan for eksempel skiftes ud med et CR7HIX.
Disse tændrørs koder bruges til Denso standard tændrør.
For eksempel U20FRSU.
Disse tændrørs koder bruges til Denso iridium power tændrør.
For eksempel IUF22.
Disse tændrørs koder bruges også til Denso iridium power tændrør og er mere komplet.
For eksempel IUF22.
Alle Denso Iridium Power tændrør er med 5000 Ω modstand.
Disse tændrørs koder bruges til champion standard tændrør.
For eksempel P-RZ9HC (dog står der ikke hvad P'et står for).
Hvis du har en bedre tændrørs kode oversigt for Champion end den viste så må du gerne kontakte mig.
Bosch
Disse tændrørs koder bruges til bosch tændrør.
Jeg har faktisk aldrig set en scooter hvor der har været angivet et bosch tændrør men jeg ville skyde på at det ville hedde noget i stil med UR5AC.
Torch
For eksempel Torch A7RTC.
Her kan du konventere fra Torch til NGK.
Torch A7RTC svarer til NGK CR7HSA.
Torch T1137C svarer til NGK C7HSA.
Hvis du for eksempel har læst at din scooter skal bruge et Denso U20FRSU tændrør og du gerne vil vide hvad tændrørs koden hedder for et tilsvarende NGK tændrør så besøg kryds referencer af tændrørs koder.
Tændrørs typer
Forskellen på de forskellige tændrørstyper findes primært der hvor gnisten opstår.
Centerelektrodens spids og sideelektroden kan indeholde forskellige metaller.
Elektrodernes spids kan for eksempel indeholde kobber, nikkel, platin, iridium, sølv, guld eller palladium.
Elektrodernes spids kan være smallere eller have en fordybning.
Standard tændrør
Centerelektrodens spids består af en nikkel legering og er 2,5 mm bred.
Platin tændrør
Centerelektrodens spids består af en platin legering og kan være 1,1 mm bred.
Spidsen slides mindre end standard tændrør og holder derfor længere.
Iridium tændrør
Centerelektrodens spids består af en iridium legering og kan være ned til 0,4 mm bred.
Spidsen slides mindre end både standard og platin tændrør og holder derfor længere.
Den smalle centerelektrodespids på platin og iridium tændrør gør det lettere for gnisten at springe da det kræver færre volt.
Forskellen på forskellige typer NGK tændrør
Slid
Hver gang tændrøret giver gnist fjernes materiale fra elektroderne.
For standard tændrør fjernes cirka 0,01-0,02 mm per 1000 km.
Cirka det dobbelte for 2 takt motorer da de giver gnist dobbelt så ofte.
Ved at bruge tændrør med platin eller iridium slides elektroderne ikke så hurtigt da metallerne har et højere smeltepunkt og er hårdere end nikkel som bruges i standard tændrør.
Egne erfaringer
Her ses et NGK CR7HSA tændrør efter 2000 km i en Kymco Super 8.
På sideelektroden og isolatoren er der kommet en hård hvid belægning.
Jeg har læst at den hvide belægning kan skyldes additiver i olie og benzin, olie som kommer ind i forbrændingskammeret, dårlig benzinkvalitet og hvor længe motoren bliver brugt af gangen. Altså hvis man køre korte ture så bliver tændrøret ikke varmt nok til at brænde belægninger af.
Her ses et Champion P-RZ9HC tændrør efter formodentligt 4000 km i en Kymco Agility.
Gevindet er meget sort af olie.
Sideelektroden, centerelektroden og isolator er brun.
Der lader til at dette tændrør virker fint selv om gevindet er meget sort af af olie.
Det meget sorte gevind kan måske hænge sammen med at scooteren ikke har fået skiftet olie i lang tid og udstødningen lugtede da også meget af olie.
Tændrørshætte
Her ses tændrørshætten monteret på tændrøret i højre side af motoren.
Inden i tændrørshætten sidder en skrue som kan skrues ud.
Under skruen sidder en modstand på 5000 Ω.
Modstanden presses mod bagsiden af skruen med en fjeder som har videre forbindelse gennem tændrørshætten.
Modstanden nedsætter radiostøj ligesom der kan være modstand i et tændrør.
Skruen har en klips som sørger for at tændrørshætten bliver siddende på tændrørets gevind i enden.
I den anden ende af tændrørshætten sidder en skrue hvor tændrørskablet skrues i.
Her ses en gennemsigtig tændrørshætte.
Iridium
Tændrør med iridium skulle på flere måder være bedre end standard tændrør med nikkel.
Her ses et iridium tændrør.
Det er kun spidsen på centerelektroden som indeholder iridium.
Spidsen svejses på centerelektroden med laser.
Spidsen kan bestå af en blanding af 90% iridium og 10% rhodium.
Iridium er hårdere og har et højere smeltepunkt end andre metaller som bruges i tændrør.
Fordi iridium er så hårdt og har så højt et smeltepunkt så fjernes der ikke så meget materiale når tændrøret giver gnist i forhold til et standard tændrør med nikkel.
Og fordi der ikke fjernes så meget materiale kan man lave en smallere centerelektrodespids.
Denso laver iridium tændrør med en centerelektrodespids på 0,4 mm.
NGK laver iridium tændrør med en centerelektrodespids på 0,6 mm.
Jo smallere spidsen er jo færre volt skal der til før gnisten springer.
Her ses en ny iridium spids og efter 16000 km.
Fordi der fjernes så lidt materiale så skulle det ikke være nødvendigt at justere elektrode afstanden på iridium tændrør.
Skift fra standard til iridium
Bruger scooteren for eksempel NGK CR7HSA som standard tændrør så kan man bruge NGK CR7HIX hvis man ønsker et NGK tændrør med iridium.
Eller Denso IUF22 hvis man ønsker et Denso iridium tændrør.
Flammekerne
Efter gnisten er "sprunget" antændes benzin/luft blandingen og der dannes en flammekerne.
Varmen fra flammekernen får det omliggende benzin/luft til at antændes.
Noget af varmen opsuges af elektroderne.
Denne opsugning af varme kaldes "quenching".
Hvis elektroderne opsuger varmen hurtigere end flammekernen kan lave varmen så slukkes den ellers antændt benzin/luft.
Jo smallere centerelektroden er jo mindre varme opsuger den når flammekernen opstår og jo hurtigere kan flammefronten vokse.
Ved at gøre centerelektrodespidsen smallere og lave en V eller U fordybning i sideelektroden kan "quenching" effekten minimeres fordi elektroderne opsuger mindre varme og flammefronten bedre kan vokse.
Brændstof økonomi
Ifølge Denso kan en Honda Dio (2 takt 50 cm³) ved 30 km/t kunne køre cirka 2 km længere per liter med denso iridium power tændrør i forhold til standard denso tændrør.
Det er cirka 5% længere.
Kilde (på side 6) :
Denso skriver at man bør undgå at bruge en metal børste til at rengøre deres iridium tændrør fordi spidsen er så fin og kan tage skade.
Denso skriver at man godt kan bruge en nylon børste (tandbørste).
Justering af elektrode afstand
Det skulle muligvis slet ikke være nødvendigt at justere elektrode afstanden på iridium tændrør men hvis man gør så skal man passe på ikke at skade spidsen.
Når tændrøret får en spændingsforskel mellem sine elektroder på flere tusind volt vil det mellemrum der er mellem elektroderne som normalt ikke er elektriktrisk ledene bliver ioniseret og der opstår en gnist.
Gnisten er der i cirka 1/1000 sekunder og er cirka 10000 °Celsius.
Jo større elektrode afstand jo flere volt skal der til før gnisten kan springe og jo kraftigere bliver gnisten.
Jo mere spids elektroderne er jo mindre volt skal der til før gnisten kan springe.
Her kan man se området hvor gnisten rammer sideelektroden.
Her ses ind i forbrændingskammeret hvor man kan se gnisten
Adskilt
Her har jeg savet et tændrør i stykker så man kan se hvordan det ser ud inde i.
Her ses 2 tætningsringe og mellem dem er talkum.
De 2 ringe og talkummet sørge for at holde tændrøret tæt så der ikke kan komme tryk ud fra forbrændingskammeret.
Det ser ud til at tændrøret holder tæt ved den nederste ring som er brun på den side som vender nedad.
Man kan se at den øverste del af isolatoren er glaseret mens den nederste del ikke er glaseret.
Under det hvide pasta står 7.4.3.9 -* hvad end det betyder.
Ved at knuse isolatoren kan vi se hvad der er inde i.
Her ses centerelektroden.
Her er centerelektroden savet over og man kan se kobberkernen som gør at varmen i centerelektroden bliver ledt hurtigere væk.
Centerelektroden har kontakt med modstanden.
Modstanden er det sorte i midten.
På den anden side har modstanden forbindelse videre til terminalen.
Video
Her ses hvordan tændrør kan blive fremstillet
Her skiftes tændrøret i en horisontal motor (Video lavet af Anders Bruun Nørring)
