Tændrørets opgave er at antænde luft/benzin blandingen i forbrændingskammeret.

Tændrøret er forbundet med tændspolen som giver tændrøret en elektrisk spænding på flere tusind volt (måske 12000-25000) som får en gnist til at springe mellem centerelektroden og sideelektroden.

For at tændrøret skal virke optimalt skal det have den rette elektrode afstand og en varmeværdi som passer til motoren og den måde motoren blives på.

Tændrøret sidder i topstykket og gerne i højre side af motoren på en 4 takt motor.

Her ses topstykket indefra og tændrøret ses øverst.

På tændrøret er der trykt en kode.

Der kan for eksempel stå CR7HSA.

Koden fortæller en masse om tændrøret.

C = Gevindet er 10 mm i diameter og der skal bruges en 16 mm tændrørsnøgle.
R = Tændrøret har en 5000 ohm modstand for at mindske radiostøj.
7 = Varmeværdien.
H = Gevindet er 12,7 mm langt.
S = Centerelektroden er 2,6 mm tyk og har en kerne af kobber.
A = Speciel konstruktion (kontakt mig gerne hvis du ved hvad A står for).

CR7HSA er et tændrør som fremstilles af NGK og kaldes et standard tændrør.

Af andre tændrørs producenter kan nævnes Denso, Champion, Bosch og Torch.

Hver tændrørs producent bruger deres egne koder.

Udover standard tændrør som bruger nikkel og kobber i elektroderne kan man også få tændrør med for eksempel platin eller iridium i elektroderne for at give tændrøret nogle andre egenskaber.

På tændrør angives et varmeværdi tal.

For eksempel står 7 tallet i CR7HSA for tændrørets varmeværdi.

Varmeværdien er tændrørets evne til at overføre varme.

Når benzin/luft blandingen antændes så udvikles der varme.

Noget af varmen i forbrændingskammeret "opsuges" af tændrøret.

Tændrøret leder varmen videre primært gennem gevind og pakning til topstykket.


Hvis tændrøret er hurtig til at lede varmen videre så holder det sig koldt og kaldes derfor et koldt tændrør.
Hvis tændrøret er langsomt til at lede varmen videre så beholder det mere af varmen og kaldes derfor et varmt tændrør.

NGK CR5HSA kaldes et varmt tændrør fordi det langsomt leder varmen videre.
NGK CR9HSA kaldes et koldt tændrør fordi det hurtigt leder varmen videre.

Varmeværdien hænger sammen med formen af isolatorspidsen omkring centerelektroden.

Her ses et varmt og et koldt tændrør hvor gevindet er savet af så man kan se isolatorens form.




Den bedste brugstemperatur for tændrør er mellem 450-850 grader celsius.

Her ses et velfungerende tændrør.

Hvis tændrøret ikke bliver varmt nok så kan det ikke brænde eventuelle belægninger af og man kan få et tændrør med sort kulstof belægning som gør det svært for gnisten at springe.

Hvis tændrøret er for varmt så kan det få benzin/luft blandingen til at antænde før tændrøret har givet gnist (tændingsbanken) og elektroderne kan smelte.


Tændrørets varmeværdi skal passe til motoren og kørslen.







De forskellige tændrørs producenter bruger forskellige varmeværdi tal.
For eksempel svare NGK's varmværdi tal 7 til Denso's 22 og Bosch's 5 og Champion's 8 eller 7.

Læg mærke til at Denso og NGK bruger lave tal til deres varme tændrør mens Champion og Bosch bruger høje tal.

Jeg læste på en go cart side at i koldt vejr med regn kunne man bruge Denso IW24.
Og jo varmere det var i vejret jo koldere tændrør skulle man køre med.
IW27, IW29, IW31 og helt op til IW34 som bruges hvis det er mere end meget varmt vejr.
Måske er go carts'ne passiv vindkølet og det er derfor man skal skifte varmeværdi efter vejret.

Et tændrør med rette varmeværdi vil i motoren blev varmt nok til at afbrænde kulstof belægning og samtidig koldt nok til ikke at antænde benzin/luft blandingen for tidligt.

Disse tændrørs koder bruges til NGK standard tændrør.
For eksempel CR7HSA.

Her kan du konvertere fra et NGK standard tændrør til et NGK iridium IX tændrør.
CR7HSA kan for eksempel skiftes ud med et CR7HIX.



www.ngksparkplugs.com

Disse tændrørs koder bruges til Denso standard tændrør.
For eksempel U20FRSU.

Disse tændrørs koder bruges til Denso iridium power tændrør.
For eksempel IUF22.

Disse tændrørs koder bruges også til Denso iridium power tændrør og er mere komplet.
For eksempel IUF22.

Alle Denso Iridium Power tændrør er med 5000 ohm modstand.

www.globaldenso.com

Disse tændrørs koder bruges til champion standard tændrør.
For eksempel P-RZ9HC (dog står der ikke hvad P'et står for).

Hvis du har en bedre tændrørs kode oversigt for Champion end den viste så må du gerne uploade den.

Disse tændrørs koder bruges til bosch standard tændrør.
Jeg har faktisk aldrig set en scooter hvor der har været angivet et bosch tændrør men jeg ville skyde på at det ville hedde noget i stil med UR5AC.

For eksempel Torch A7RTC.

Torch A7RTC svarer til NGK CR7HSA.
Torch T1137C svarer til NGK C7HSA.


www.torchsparkplug.com

Hvis du for eksempel har læst at din scooter skal bruge et Denso U20FRSU tændrør og du gerne vil vide hvad tændrørs koden hedder for et tilsvarende NGK tændrør så besøg kryds referencer af tændrørs koder.

Her ses nogle forskellige tændrør.


De forskellige tændrørs typer skulle på den ene eller anden måde være en forbedring af standard tændrøret.

Tændrør med V sideelektrode skulle gøre at kerneflammen hurtigere kan vokse og elektroden ikke opsuges så meget af dens varme.

Platin og iridium centerelektroder skulle holde længere og den smalle spids skulle gøre det lettere for gnisten af springe fordi det kræver færre volt jo mere spids centerelektroden er.

Elektroderne kan indeholde for eksempel kobber, nikkel, platin, iridium, sølv, guld, palladium.
Ofte er det kun der hvor gnisten opstår at de mere sjældne og dyre metaller bruges.

Hver gang tændrøret giver gnist fjernes materiale fra elektroderne.

For standard tændrør fjernes cirka 0,01-0,02 mm per 1000 km.
Cirka det dobbelte for 2 takt motorer da de giver gnist dobbelt så ofte.

Ved at bruge tændrør med platin eller iridium skulle elektroderne ikke blive slidt så hurtigt da metallerne har et højere smeltepunkt og er hårdere end nikkel som bruges i standard tændrør.

Her ses et NGK CR7HSA tændrør efter 2000 km i en Kymco Super 8.
På sideelektroden og isolatoren er der kommet en hård hvid belægning.

Jeg har læst at det hvide kan skyldes additiver i olie og benzin, olie som kommer ind i forbrændingskammeret, dårlig benzinkvalitet og hvor længe motoren bliver brugt af gangen. Altså hvis man køre korte ture så bliver tændrøret ikke varmt nok til at brænde belægninger af.

Her ses et Champion P-RZ9HC tændrør efter formodentligt 4000 km i en Kymco Agility.
Gevindet er meget sort af olie.
Sideelektroden, centerelektroden og isolator er brun.

Der lader til at dette tændrør virker fint selv om gevindet er meget sort af af olie.
Det meget sorte gevind kan måske hænge sammen med at scooteren ikke har fået skiftet olie i lang tid og udstødningen lugtede da også meget af olie.

Her ses tændrørshætten monteret på tændrøret i højre side af motoren.

Her ses tændrørhætten med tændrørskabel monteret i enden.


Inden i tændrørshætten sidder en skrue som kan skrues ud.

Under skruen sidder en modstand på for eksempel 5000 ohm.
Modstanden presses mod bagsiden af skruen med en fjeder som har videre forbindelse gennem tændrørshætten.
Modstanden nedsætter muligvis radiostøj ligesom der kan være modstand i et tændrør.

Skruen har en lille klips som sørger for at tændrørshætten bliver siddende på tændrørets gevind i enden.

I den anden ende af tændrørshætten sidder en skrue.
Her skruer man tændrørskablet fast.

Tændrør med iridium skulle på flere måder være bedre end standard tændrør med nikkel.

Her ses et iridium tændrør.

Det er kun spidsen på centerelektroden som indeholder iridium.

Spidsen svejses på centerelektroden med laser.

Spidsen kan bestå af en blanding af 90% iridium og 10% rhodium.

Iridium er hårdere og har et højere smeltepunkt end andre metaller som bruges i tændrør.

Fordi iridium er så hårdt og har så højt et smeltepunkt så fjernes der ikke så meget materiale når tændrøret giver gnist i forhold til et standard tændrør med nikkel.

Og fordi der ikke fjernes så meget materiale kan man lave en meget smal centerelektrodespids.

Denso laver den smalleste centerelektrodespids på 0,4 mm.

Jo smallere spidsen er jo færre volt skal der til før gnisten springer.
Den smalle spids på 0,4 mm kræver færre volt så derfor er elektrode afstanden på Denso IUF22 på 0,8 mm i stedet for de normale 0,7 mm (har jeg læst).

Her ses en ny iridium spids og efter 16000 km.


Fordi der fjernes så lidt materiale så skulle det ikke være nødvendigt at justere elektrode afstanden.




Et Denso iridium power tændrør kan holde 15000-20000 km.

Efter gnisten er "sprunget" antændes benzin/luft blandingen og der dannes en flammekerne.
Varmen fra flammekernen får det omliggende benzin/luft til at antændes.
Noget af varmen opsuges af elektroderne.
Denne opsugning af varme kaldes "quenching".
Hvis elektroderne opsuger varmen hurtigere end flammekernen kan lave varmen så slukkes den ellers antændt benzin/luft.



Jo smallere centerelektroden er jo mindre varme opsuger den når flammekernen opstår og jo hurtigere kan flammefronten vokse.


Ved at gøre centerelektrodespidsen smallere og lave en V eller U fordybning i sideelektroden kan "quenching" effekten minimeres fordi elektroderne opsuger mindre varme og flammefronten bedre kan vokse.




Hvis du vil lære mere om brug af iridium i tændrør så læs eventuelt :


Denso skriver at man bør undgå at bruge en metal børste til at rengøre deres iridium tændrør fordi spidsen er så fin og kan tage skade.
Denso skriver at man godt kan bruge en nylon børste (tandbørste).

Det skulle muligvis slet ikke være nødvendigt at justere elektrode afstanden på iridium tændrør men hvis man gør så skal man passe på ikke at skade spidsen.

Når tændrøret få en spændingsforskel mellem sine elektroder på flere tusind volt vil det mellemrum der er mellem elektroderne som normalt ikke kan lede elektricitet bliver ioniseret og der opstår en gnist.

Gnisten er der i cirka 1/1000 sekunder og er cirka 10000 grader celsius.

Jo større elektrode afstand jo flere volt skal der til før gnisten kan springe og jo kraftigere bliver gnisten.
Jo mere spids elektroderne er jo mindre volt skal der til før gnisten kan springe.

Her kan man se området hvor gnisten rammer sideelektroden.

Her har jeg savt et tændrør i stykker så man kan se hvordan det ser ud indeni.




Her ses 2 tætningsringe og mellem dem er noget pasta af en slags.
Pastaen er formodentligt noget som kan udvidde sig for at skabe tæthed.
Det ser ud til at tændrøret holder tæt ved den nederste ring som er brun på den side som vender nedad.

Man kan se at den øverste del af isolatoren er glaseret mens den nederste del ikke er glaseret.


Under det hvide pasta står 7.4.3.9 -* hvad end det betyder.


Ved at knuse isolatoren kan vi se hvad der er indeni.

Her ses centerelektroden.

Her er centerelektroden savet over og man kan se kobberkernen som gør at varmen i centerelektroden bliver ledt hurtigere væk.

Centerelektroden har kontakt med modstanden.

Modstanden er det sorte i midten.

På den anden side har modstanden forbindelse videre til terminalen.

Prøv en god interaktiv guide som forklarer mange ting om tændrør: NGK e-learning

Du kan skrive i forummet eller kontakte mig hvis du har nogen kommentar, rettelser eller tilføjelser til denne side.
Stavefejl kan markeres med musen og derefter trykke CTRL + ENTER for at sende en besked om fejlen.
Billeder og andre filer som kan bruges på siden kan uploades.