For at undgå at skruer og møtrikker ruster fast kan man smøre gevindet.
For eksempel med kobberfedt, keramisk pasta eller silikonefedt.

Hvis skruer og møtrikker er rustet fast så kan man bruge WD-40 og lade det trænge ind før man forsøger af løsne delene.

For info om olie læs olie siden.

Bruges til temperature fra cirka -40 til +1000 grader celsius.
Bruges til steder med høj temperatur som for eksempel udstødningen, tændrør.

Bruges til:
Genvind.
Ved udstødningenrøret så det er let at få skruerne/møtrikkerne af.
Tændrørs gevind.
På bagsiden af skivebremsebakkerne for at forhindre bremsen i at hyle og til bedre af overfører varme.
Batteriterminaler ?

Angriber: Gummi, plastik, aluminium, rustfritstål (undgå kontakt med disse materialer).
Beskytter mod korrision og bliver ikke vasket væk af vand.

Der var en som skrev om en kollega der havde fået udslæt af at bruge kobberfedt også havde skiftet det ud med keramisk pasta.

Bruges til temperature fra cirka -40 til +1400 grader celsius.

Bruges til:
Bolte.
Muligvis kabel og wire forbindelser.

Beskytter mod vand, salt og syre.
Vaskes ikke af med vand.

Indenholder meget fine keramiske dele.
Indenholder ikke metal.

Så vidt jeg kan forstår kan keramisk pasta bruges de sammen steder som man ville bruge kobberfedt og at det er mindre skadeligt for huden.

Bruges til temperature fra cirka -50 til +200 grader celsius.

Bruges til:
Gummi, plastik, nylon og andre kunststoffer.
O-ringe.
Gevind.
Beskyttelse af elektriske ledninger og stik.
Batteriterminaler.
Pære terminaler.
Kontakter.
Som tætningsmiddel (sprøjtes uden på stik for at forhindre vand i at komme ind)
Gummilisten under sædet.
Glidebøsning på bremsekalibre.
Tændingsdele.
Hængsler.

Da silikonefedt ikke kan tåle temperaturer over cirka +200 grader celsius er den ikke egnet omkring motor og udstødning selvom jeg dog har læst at det skulle kunne bruges ved tændrørs gevindet.

Silikonefedt får ikke gummi til at hæve eller blive blødt.
Holder gummi og plastik elastisk.

Silikone er ikke elektrisk ledende så det bør ikke sprøjtes ind i stik for at få god forbindelse.
Derimod kan man sørge for god forbindelse i stikket først og derefter give det silikonefedt uden på for at beskytte stikket med korrision.
Er rimeligt gennemsigtigt så det kan bruges på forkromninger hvis man ønsker en gennemsigtig beskyttelsefilm.

Karburatorvæske kaldes også for karburatorsprit.

Karburatorvæske hældes i benzintanken om vinteren når temperaturen kommer under 5 grader celsius for at undgå at eventuel vand i benzintanken og karburatoren fryser til is.


Vand ligger sig under benzinen fordi vand er tungere end benzin og vand og benzin kan ikke blande sig.

Vand fryser til is ved 0 grader celsius.
Men hvis temperaturen er mellem 3 og 0 grader celsius er vandet flydende når det ligger stille men når det suges op gennem dysen i karburatoren forstøves det og forstøvningen og undertrykket kan gøre vandet koldere så det bliver til is.

For at forhindre vandet i at blive til is kan man tilsætte lidt karburatorvæske i benzintanken.

Karburatorvæsken blander sig med vandet og gør at vandet får et lavere frysepunkt end de 0 grader celsius som rent vand har.


Her er vandet i bunden af flasken frosset efter at flasken har stået udendørs i frostvejr.


Læs blandingsforholdet på dunken. Man kan for eksempel købe en halv liter karburatorvæske som rækker til 50 liter benzin.

Karburatorvæske kan bestå af ethanol og isopropylalkohol (isopropanol).
Hvis man tanker Bio95 benzin så er der tilføjet 5% ethanol i benzinen så her skulle det være unødvendigt at bruge karburatorvæske.

Vand fryser ved 0 grader celsius.
Isopropylalkohol fryser ved -89 grader celsius.
Ethanol fryser ved -114 grader celsius.
Ved at tilføje isopropylalkohol eller ethanol til vandet vil vandet få et lavere frysepunkt og dermed ikke blive til is.

På en karburatorvæske beholder fra statoil står "Fjerner kondensvand i tanken" og "Holder brændstofsystemet fri for kondensvand" men så vidt jeg ved fjerne karburatorvæske ikke vandet men blander sig med vandet og sænker dermed frysepunktet så vandet ikke bliver til is.

Jeg har læst at om vinteren kan motoren gå ud når man holder for rødt og at karburatorvæske skulle hjælpe på dette.

Karburatoren kan eventuelt tømmes for benzin og vand ved at løsne drænskruen i bunden af karburatoren.

Kølevæske består af en blanding af demineraliseret vand og "korrisions hæmmende ethylen glycol anti frost væske".

Blandingsforholdet kan være 50% vand og 50% glycol væske.
På Yamaha Giggle er blandingsforholdet 60% vand og 40% glycol væske.

Kølevæsken indenholder stoffer så væsken ikke kan fryse så let og stoffer som gør at der ikke dannes rust i kølesystemet.

Jeg har læst at kølevæsken bør udskiftes hver 2.år ligegyldigt hvor mange km scooteren har kørt.

På en ny scooter ser plastikken meget flot ud men efter noget tid kan plastikken komme til at se lidt grå ud.

For at få plastikken til at se flot ud igen kan man købe en "nylon shine-up" spray eller ligende.
Den kan bruges på alle de matte plastik overflader.

På de glatte plastikskjolde kan man bruge voks efter man først har vasket skjoldende med vand og sæbe først.

WD-40 er et meget tyndt flydende smørremiddel som kan bruges mange steder.

Tectyl er et rustbeskyttelsesmiddel.

Der findes forskellige tectyl produkter.

Her ses en gennemsigtig rustbeskyttelses spray.

Låseolie er et meget tyndt flydende smørremiddel som sprøjtes ind i låse for at smørre og for at undgå at låsen fryser fast i frostvejr.





Umiddelbart vil jeg tro at man sagtens kan bruge WD-40 istedet for låseolie da låseolie dåsen gerne er meget lille og har en spids som kan komme ind i låsen er den mere praktisk at brug og let at have med i scooteren.