Scootergrisen Service af transmission
Kilerem
Mål kileremmen på det bredeste punkt.
Kilerem tykkelse
Her måles en ny kilerem.
Kilerem tykkelse
Her måles en brugt kilerem.
Kilerem tykkelse
Jeg har målt min brugte kilerem til at være mellem 16,10 til 16,45 mm bred afhængigt af hvor man måler.

Sammenlign med data fra scooterens servicemanual.
Kileremmen på Kymco Super 8 skal minimum være 16,5 mm.
Er den smallere bør den udskiftes.

Undersøg også kileremmen for skader som revner.

Her ses en ny kilerem.
Kilerem
Her ses en brugt kilerem som trænger til at blive skiftet ud.
Kilerem

Kilerem
Kilerem
HaSse viser hvordan man skifter kilerem
Det kræver Adobe Flash Player for at kunne se indholdet.
Hvis du allerede har Flash installeret så kan det være fordi der ikke er forbindelse eller indholdet på anden måde ikke kunne hentes.
Koblingsbelægning
Mål koblingsbelægnings tykkelsen.

Belægningen slides ikke lige meget over det hele.

Ud fra billedet ser det ud til at man skal måle midt på belægningen.
Kobling belægning tykkelse
Sammenlign med data fra scooterens servicemanual.
Koblingsbelægningen på Kymco Super 8 skal minimum være 1,5 mm.
Er en af belægningerne tyndere end minimum så bør alle koblingsbakkerne udskiftes.
Koblingsklokke
Mål den indre diameter på koblingsklokken.
Koblingsklokken
Mål inden i koblingsklokken hvor slidet er og ikke ved kanten hvor der ikke har været noget slid.
Koblingsklokken
Sammenlign med data fra scooterens servicemanual.
Koblingsklokken på Kymco Super 8 skal maksimalt være 107,5 mm.
Er koblingsklokkens indre diameter større bør den udskiftes.

Læg mærke til at koblingsklokken indre diameter slides større så de 107,5 mm er altså maksimum.
Koblingstrykfjeder
Mål koblingstrykfjederens længde i afslappet tilstand.
Koblingtrykfjeder længde
Sammenlign med data fra scooterens servicemanual.
Koblingstrykfjederen på Kymco Super 8 skal minimum være 97 mm.
Er fjederen kortere bør den udskiftes.
Ruller
Mål rullerne på det smalleste sted.
Rulle tykkelse

Her måles en ny rulle.
Rulle tykkelse

Her måles en brugt rulle.
Rulle tykkelse målt med skydelære
De brugte ruller her er målt til at være følgende på det smalleste punkt målt midt på rullerne:
15,79 mm.
15,82 mm.
15,96 mm.
15,97 mm.
15,99 mm.
16,00 mm.
Rullernes bredeste punkt er desuden målt til max 16.30 mm hvilket nok er deres mål fra ny.

Sammenlign med data fra scooterens servicemanual.
Rullerne på Kymco Super 8 skal minimum være 15,4 mm.
Er en af rullerne smallere end minimum bør alle rullerne udskiftes.

Hvis rullerne er slidte kan det være en god ide at udskifte dem selvom de ikke er slidt under minimum.
Slidte ruller giver lavere topfart og kan også give vibrationer.
Skift ruller
Fjern skruerne som holder variatordækslet.
Cvt variator dæksel
Fjern møtrikken ved de forreste remskiver
Cvt variator variomatic
Fjern kileremmen.
Cvt variator remskive kilerem
Tag fat med 2 fingre på bagsiden af den inderste remskive og tag den ud.

Vend remskiven og fjern pladen på bagsiden.
Cvt variator remskive rulle skål ruller bøsning gliderør
Fjern de gamle ruller fra skålen.

Rengør skålen.

For at minimere slid på skålen skal rullerne vendes rigtigt.

Rullerne skal vendes så de lukkede ender på rullerne (den ende med mest plastik) vender modsat urets retning når de lægges ned i skålen.
Cvt variator rulle monterings retning
Cvt variator rulle monterings retning
Variator rulle monterings retning
Cvt variator rulle monterings retning
Saml det hele igen og spænd møtrikken til det moment som står i scooterens servicemanual hvis du har mulighed for at bruge en momentnøgle.

For eksempel cirka 5,5 til 6,5 kgf/m.
Hvis du ikke har nogen momentnøgle så må du gætte dig til hvor meget den skal spændes.
Rullefedt
Nogle ruller kan smøres med højtemperatur fedt.
Ved nogle ruller kan der følge fedt med rullerne.

Nogle ruller skal ikke smørres.
Jeg har også læst om selvsmørende ruller.

Hvis man bruger fedt på rullerne så skulle det være vigtigt at bruge samme mængde ved hver rulle da det ellers kan give vibrationer.
Bruger man fedt på rullerne vil det formodentligt blive slynget ud yderst i skålen også skal man måske ikke bruge fedt i de skåle som er åbne på bagsiden.
På nogen skåle sidder der en o ring på skålen og en bagplade som så kan holde på fedtet.

Jeg har læst at man ikke skal smørre rullerne men kun smøre banerne i skålen hvor rullerne glider.
Smørring
I Piaggio Fly 150 cm³ servicemanual står at man skal fylde 6-7 gram fedt ind gennem hullet indefra koblingsenheden indtil det kommer ud gennem hullet på den modsatte side.
Man kan muligvis bruge lithium fedt her.
Eller molybdenum disulphide fedt.
Remskive fedt 6gr.
Her bruges en sprøjte med et bøjet rør på til at kunne sprøjte fedtet ind.
Fedtindsprøjter
Ellers kan man smørre indersiden mellem o-ringene inden remskiverne samles.
Remskive fedt
Når remskiverne så er samlet skal man tørre alt fedtet af udenfor o-ringene så de ikke kommer på remskiverne og kileremmen.

"Stifterne" på koblingspladen kan renses og smørres meget lidt så bakkerne frit kan bevæge sig.
Kobling
Når koblingen er samlet så tør alt det smørrelse af som du kan for eller vil det blive slynget ud i koblingsklokken.
Data
Kig i scooterens servicemanual for at finde ud af hvor meget de enkelte dele må være slidt før de bør udskiftes..

Her er data for Kymco Super 8 50 cm³.
DelStandard (mm)Slid grænse (mm)
Kilerem bredde17,516,5
Koblingsbelægning tykkelse1,5
Koblingsklokke indre diameter107,0-107,2107,5
Koblingstrykfjeder længde97
Ruller bredde15,920-16,08015,4


Her er data for Baotian BT49QT/BT50QT med BT139QMA og BT139QMB 50 cm³ motor.
DelStandard (mm)Slid grænse (mm)
Kilerem bredde18 ± 0,316
Kilerem bredde (anden type)17,516
Koblingsbelægning tykkelse2
Koblingsklokke indre diameter107-107,2107,5
Koblingstrykfjeder længde
Ruller bredde16 ± 0,0815,5


Her er data for PGO G-Max 50 cm³.
DelStandard (mm)Slid grænse (mm)
Kilerem bredde18,0 - 19,017
Koblingsbelægning tykkelse31,5 eller 2,5
Koblingsklokke indre diameter117,0 - 117,2117,5
Koblingstrykfjeder længde87,982,5
Ruller bredde15,992 - 16,00815,50


Brug en skydelære til at måle med.
Din kommentar
Du kan også skrive direkte til mig på
Du er også velkommen til at tilmelde dig og skrive i forummet
Sidst opdateret : Fredag 27. Januar 2012
Fundet en fejl ?
Giv besked om stavefejl eller anden fejl ved at markere teksten og trykke CTRL og ENTER
Orphus stavekontrol
Login
Translate
EnglishSvenskaNorskSuomiDeutschNederlands

中國中国

More languages