ScootergrisenService - Fejlfinding - Motor
Kompression
Træd langsomt på kickstarteren og mærk om der er forskel på modstanden eller om det er lige let at træde hele tiden.
Det skal være let at træde nogen gange og svært andre gange så er der kompression.

Selvom der er kompression er det ikke sikkert der er nok kompression.
For at få en præcis måling af kompressionen kan man bruge en kompressionstester.

Kompressions test
Skru tændrøret ud og monter kompressionstesteren i tændrørshullet.
Nogle kompressionstestere fås med forskellige adaptorer hvor en af dem kan skrues i tændrørshullet og der er også nogen kompressionstestere som har en gummidut så man skal presse den mod tændrørshullet mens man tester.

Gashåndtaget drejes hele vejen rundt og el starteren bruges i nogle sekunder indtil viseren ikke kan komme højere op.
Kompressions test af scooter motor
Den højeste måling skulle gerne kunne nås i løbet af 4-7 sekunder.

Kompressionstesteren holder målingen indtil man trykker på en knap for at nulstille den.

Her er målt cirka 135 PSI (930 KPascal).
Kompressions tester

Sammenlign målingen med det der står i scooterens servicemanual.

Kymco Super 8 skal have et tryk på 16-18 kg/cm².
Sym Mio skal have et tryk på 9 ± 2 kg/cm².
I "Haynes 4768" bogen står at en måling omkring 190 PSI (13 Bar, 13 Kg/cm², 1310 Kpascal) indikere at cylinderen er i god stand.

Hvis trykket stiger hurtigt og jævnt så er det godt.
Hvis trykket er lavt i starten og stiger lidt efter lidt kan det være fordi stempelringene klistre eller sempelringene og cylinderen er slidte.
Hvis trykket er lavt og ikke stiger kan det være ventilerne ikke holder tæt eller utæt topstykke pakning.

Hvis trykket er for lavt så sprøjt en smule olie ind gennem tændrørshullet (cirka en teskefuld) og mål igen. Hvis trykket nu er højere så er stempelringene eller cylinderen slidt.
Hvis trykket forsat er lavt efter olien er kommet i så er det ventilerne eller topstykke pakningen som ikke holder tæt.


Kompression for høj
• for meget kulstof belægning i forbrændingskammer


Kompression for lav
• forkert ventil spillerum
• brændte eller bukkede ventiler
• forkert ventil timing
• knækket ventil fjeder
• dårlig ventil og ventilsæde kontakt
• utæt topstykke pakning
• topsykker ikke spændt ordentligt fast
• bulet ellet flækket topstykke
• tændrør sidder løst
• slidt eller skadet cylinder, stempel og stempelringe
Mister kompression midlertidigt
Jeg har af og til haft et problem med at motoren fuldstændigt mister kompression.
Problemet kan komme med nogle/mange måneders mellemrum.

Hvis motoren er kold så kan der rimelig hurtigt komme kompression igen ved bare at blive ved og ved med at prøve at starte.
Hvis motoren er varm så kan der gå 30 minutter før der igen er kompression selvom man står hele tiden og forsøger at starte.

Jeg har haft udstødningsventilen ude og man kan se en del kulstof på ventilkroppen.
Der hvor ventilenkroppen går ind i ventilstyret ser det ud til at kulstoffet har kilet sig fast mellem ventil og ventilstyr sådan at ventilen måske har sat jeg fast når den er åben.
Ventil med kulstof
Her er ventilen rengjort.
Ventil gengjort
Jeg har rengjort ventilen den 20-06-2011 så vil jeg se om problemet med mistet kompression kommer tilbage eller om det er væk nu hvor ventilen er blevet rengjort.
...
Jeg oplevede nogen måneder senere... cirka 4 måneder senere at scooteren efter at have stået stille nogen dage og jeg skulle starte den igen at den mistede kompression og jeg igen skulle stå lang tid og forsøge at starte den.
Så det hjælpe åbenbart ikke på problemet at rense ventilerne.
Olie
Olie niveau for lavt
• almindeligt olie forbrug
• utætheder
• slidte eller forkert monteret stempelringe
• slidte ventilstyr eller tætningsringe


For lavt olietryk
• olie niveau for lavt
• tilstoppet oliefilter eller olie passage
• forkert olie
Videoer
Din kommentar
Du kan også skrive direkte til mig på
Du er også velkommen til at tilmelde dig og skrive i forummet
Sidst opdateret : Fredag 13. April 2012
Fundet en fejl ?
Giv besked om stavefejl eller anden fejl ved at markere teksten og trykke CTRL og ENTER
Orphus stavekontrol
Login
Translate
EnglishSvenskaNorskSuomiDeutschNederlands

Chinese traditional中國Chinese simplified中国

More languages