Klik på billedet for at gå til forsiden
Her finder du info om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere som kan fås i Danmark, der må køre 30 og 45 km/t.
Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Service - dæk
Kontroller dæktryk
Læs scooterens korrekte dæktryk i scooterens manual.
På nogle scootere står dæktrykket også på et klistermærke på selve scooteren.

Dæktrykket for forhjulet ligger typisk omkring 1,50 - 1,75 kg/cm2.
Dæktrykket for baghjulet ligger typisk omkring 2,00 - 2,25 kg/cm2.

Baghjulet plejer gerne og skulle have et lidt højere tryk end forhjulet fordi det meste af vægten ligger på baghjulet.

Kontroller dæktrykket med en dæktrykmåler når dækkene er kolde, altså når scooteren har stået stille i lang tid og ikke når man lige har kørt en lang tur.

Kolde og varme dæk :


Jeg har målt mine dæk til at have 2,05 kg/cm2 foran og 2,25 kg/cm2 lige efter jeg har haft kørt en god tur og de er blevet varme.
Efter de er kølet ned har jeg målt dem til 1,95 kg/cm2 foran og 1,95 kg/cm2 bagved.
Umiddelbart ville jeg have troet at de ville falde/stige lige meget i tryk på fordæk og bagdæk men det kan muligvis skyldes af bagdækket er lidt breddere og højere og muligvis også at største delen af vægten er på bagdækket og det dermed opvarmes mere end fordækket.



Her ses en dæktryksmåler som kan måle i psi, bar, kpascal og kg/cm2.
Dæktryksmåler

Pres dæktrykmåleren ned på ventilen i 3 sekunder og aflæs målingen.
Dæktryksmåler

Brug dæktryk omregneren til at konvertere mellem psi, bar, kpascal og kg/cm2.

Hvis dæktrykket er for lavt så pump luft i indtil det korrekte dæktryk er opnået.
Hvis dæktrykket er for højt så luk noget af luft ud ved at trykke i midten af ventilen.

Dækkets maksimale belastning og maksimale tryk kan stå på siden af dækket.
Dæk max.load

Det betyder dog ikke at man skal pumpe dækket op til dette tryk.

Korrekt dæktryk skulle give de bedste køreegenskaber, længst mulig levetid for dækket og muligvis gøre det svære at punkter.

Lavt dæktryk :


Kan gøre det tungt at dreje.
Kan give en mere behagelig kørsel ved bump i vejen.
Større risiko for at punktere.
Større rullemodstand.
Køre ikke så langt på literen.
Bedre vejgreb.

Højt dæktryk :


Gode styre egenskaber.
Giver en mindre behagelig kørsel ved bump i vejen.
Mindre rullemodstand.
Køre længere på literen.
Mindre vejgreb.
Lap dæk med slange
Afmonter baghjulet :


Fjern udstødningen.
Fjern hjulmøtrikken.
Få eventuelt en ven til at holde på bagbremsen mens du løsner hjulmøtrikken eller bind en snor hårdt om bremsegrebet.


Fjern dækket fra fælgen :


Skru ventilen ud eller tryk midt i ventilen så alt luften kan komme ud af slangen.
Læg hjulet ned og stil dig på kanten af dækket med begge fødder og tryk kanten løs hele vejen rundt.
Vend hjulet om og gør det igen.

Læg mærke til at dækkanten nu er løs fra fælgen.
Baghjul

Pres nu ned på dækket med en hånd så dækkanten kommer ind midt i fælgen hvor der er dybest og stik så et dækjern ind i modsatte side og hold dækjernet som vist.

Sæt endnu et dækjern et stykke fra det første og vip dækkanten op over fælgen.
Sæt det sidste dækjern et stykke fra det andet og vip dækkanten op over fælgen.
Nu er det midterste dækjern løst og du forsætter med at vippe dækkanten over fælgen hele vejen rundt.
Fjernelse af dæk med dækjern



Lap slangen :


Tag slangen ud og pump den op.
Put slangen under vand så du kan se hvor der kommer bobler.

Slib området omkring hullet med sandpapir og put et tyndt lag lim på.
Lad limen virke i 5 minutter.
Sæt lappen på mens slangen er pumpet op til samme størrelse som den ville have i dækket.
Pres ned over hele lappen.
Bøj lappen midt på så det gennemsigtigt plastik knækker på midten og træk plastikken af inde fra og ud.
Gnid hånden omkring lappen og giv det lidt talkum (pudder) så overskuende lim ikke sætter sig fast på indersiden af dækket.
Lapning af scooter slange

Put igen slangen under vand og check om der kommer flere bobler.

Når du har fundet hullet kan du ud fra ventilen og ventilhullet i fælgen finde ud af hvor der eventuelt er hul i dækket.
Fjern det som skyldes punkteringen.

Punkteringen skyldtes i dette tilfælde aluminiumspåner fra fælgen.
Aluminiumsspåner i dæk som er skyld i punktering



Sæt dækket tilbage på fælgen :


Rens dækkant og fælgkant.
Giv slangen og indersiden af dækket lidt talkum.
På nogle dæk kan der være en pil siden af dækket som skal pege i kørselsretningen.
Sæt dækket halvt på fælgen.
Sæt slangen tilbage i dækket og put ventilen gennem ventilhullet på fælgen.
Pump en lille smule luft i slangen så undgår du at den kommer i klemme.
Brug dækjern til at vippe dækkanten tilbage på plads.

Pump mere luft i slangen og sæt dig på dækket eller pres ned med knæ og hænder for at få dækkant og fælgkant til at mødes.

Brug lidt vand med opvaskemiddel og put det på hvor dæk og fælg mødes og og pres så ned på dækket med knæet for at få dækkanten på plads.
Pres dækkanten ud så den sidder rigtigt i fælgen


Nogle fælge har en "hump" som gør det meget svært at få dækkanten til at sidde rigtigt med håndkraft.

Hvis dækket ikke vil sætte sig rigtigt så kan man prøve at pumpe slangen op så dækket presses ud og sætter sig rigtigt på fælgen men jeg har ikke selv prøvet dette så ved ikke om slangen eventuelt kan springe af det.

Pump dækket op til korrekt dæktryk som står i scooterens manual eller på et klistermærke på selve scooteren.


Se også : sæt dæk på fælg.
Lap slangeløst dæk
Slangeløse dæk kan lappes udefra uden at man skal tage dæk af scooteren.

Her ses et lappesæt til slangeløse dæk.
Lappegrej


Sådan gør du :


Start med at fjerne det som er skyld i punkteringen.

Træk spiral-værktøjet ind og ud af hullet for at rengøre, gøre hullet rugt og få at gøre små huller tilpas store.

Put lim på nåle-værktøjet og træk det ind og ud af hullet for at fordele limen.

Sæt en "klisterpind" midt på nåle-værktøjet.

Stik nåle-værktøjet cirka 2/3 dele ind og træk nåle-værktøjet ud (det er så meningen at "klisterpinden" skal bliver siddende i dækket).

Hvis klisterpinden blev trukket med ud så bare prøv igen indtil den bliver siddende.

Lad "klisterpinden" sidde lidt og se om den bliver siddende samme sted (hvis hullet er for lille/stramt så vil "klisterpinden" blive presse ind eller ud af dækket. Hvis det sker så skal hullet laves større med spiral-værktøjet).

Pump dækket til korrekt dæktryk.

Skær det overskydende "klisterpind" af helt inde ved dækket.


Her er et billed fra t-hansen scooter reservedels bogen.
T-hansen scooter sådan lapper du slangeløse dæk



Hvis du ikke kan finde hullet kan du gøre følgende.

Gør dækket vådt med vand og kig efter små bobler.
Her skulle havet været noget shockwave flash indhold men af en eller anden grund virkede det ikke. Måske fordi browseren ikke understøtter shockwave flash eller fordi linket ikke virker.


Sæt scooteren på centerstøtteben udover et trin og sæt noget tungt på fodbrættet sådan at scooteren ikke kan vælter bagover.
Kymco super 8 find hul i dæk med en spand vand

Bagenden kan så bevæges op og ned så det passer med spanden.
Kymco super 8 find hul i dæk med en spand vand

Ved at holde dækket nede i spanden med vand vil man kunne se luftbobler komme op der hvor hullet er.
Her skulle havet været noget shockwave flash indhold men af en eller anden grund virkede det ikke. Måske fordi browseren ikke understøtter shockwave flash eller fordi linket ikke virker.

Når hullet er fundet og lappet kan man igen checke om der kommer bobler op ved lapningen og andre steder.
Sæt dæk på fælg
Nogle dæk er lettere at få til at sidde rigtig på nogle fælgen end andre.

Nogle fælge har en "hump" som er en bule dækkanten skal over for at sidde rigtig på fælgen.

Trykluft :


Det letteste er at bruge en kompressor med trykluft til at pumpe dækket op så det sætter sig rigtigt på fælgen.
Der er mange cykel butikker som har en trykluftslange uden foran deres butik i åbningstiden som man kan bruge. Der skal muligvis bruges en adaptor da de ofte kun er beregnet til cykler med dunlop/presta ventiler.

Ventilen skrues ud så luften kan komme hurtigere ind.

På mange tankstationer har de transportable trykluft beholdere som måake kan bruges.
Jeg havde ikke held dengang jeg prøvede men det kan muligvis være fordi jeg ikke havde skruet ventilen ud.
Luften kom ihvertfald ud mellem dæk og fælg lige så hurtigt som den kom ind.

Har du ikke muligvis for at bruge en kompressor med trykluft må du forsøge dig med håndkraft.


Håndkraft :


På en Kymco Agility lykkedes det mig uden det store besvær at få dækket til at sidde rigtigt på fælgen med lidt sæbevand på dækkanten og ved at presse med på dækket mens jeg trillede det.
Pres dækkanten ud så den sidder rigtigt i fælgen

På en CPI Oliver med slangeløst dæk lykkedes det mig med meget stort besvær at få den ene dækkant til at sidde rigtigt ved at stå på siden af dækket og presse det ned på fælgen.
Når den ene dækkant sad rigtigt kunne jeg pumpe luft i dækket og med lidt sæbeskum kunne jeg se hvor luften kom ud og kunne så rette på dækket indtil det holdt tæt nok til at dækket kunne pumpes op.
Ved at blive ved med at pumpe så springer dækkanten på plads så dækket sidder rigtigt på fælgen.


Lightergas :


Jeg så en tv udsendelse hvor dækket på en bil var røget af fælgen.
Der blev fyldt lightergas i dækket og gassen blev antændt.
Så satte dækket sig på plads på fælgen.

Jeg har ikke selv prøvet denne metode med men jeg vil råde til at man gør det udendørs.
Dækskifte
I denne video kan du se hvordan du skifter dæk.
Her skulle havet været noget shockwave flash indhold men af en eller anden grund virkede det ikke. Måske fordi browseren ikke understøtter shockwave flash eller fordi linket ikke virker.
Afbalancering
I denne video kan du se hvordan du afbalancer et hjul.
Her skulle havet været noget shockwave flash indhold men af en eller anden grund virkede det ikke. Måske fordi browseren ikke understøtter shockwave flash eller fordi linket ikke virker.

Dette kaldes vistnok en statisk afbalancering.
Den tunge del af hjulet peger ned og man sætter små blyvægte på den modsatte øverste del for at få hjulet til at være lige tungt.
Har du nogen kommentar til denne side ?
Du kan skrive i forummet eller kontakte mig hvis du har nogen kommentar, rettelser eller tilføjelser til denne side.
Stavefejl kan markeres med musen og derefter trykke CTRL + ENTER for at sende en besked om fejlen.
Billeder og andre filer kan uploades.
Søg
Tip : Skriv kun et ord og undgå tegn som + og - og / for at finde flest sider.
 
Fundet en fejl
Giv besked om stavefejl eller anden fejl ved at markere teksten og trykke CTRL og ENTER
Orphus stavekontrol. Hvis du ser en stavefejl kan du marker teksten og trykke CTRL og ENTER
Login
Udskriv
Translate
For translation of this page go to google translate and chose your language.