Basal viden om atomer :
Alt stof består af atomer. Dig, din scooter, den luft du indånder.
Et atom består af en kerne af neutroner og protoner og uden om kerner findes elektroner som bevæger sig rundt om kernen i nogle baner.
Elektronerne kan gå fri fra atomet of kaldes så frie elektroner.
Nogle materialer er gode til at lede elektricitet fordi der er mange frie elektroner.
Disse materialer er gode til at bruge som ledninger. For eksempel kobber og aluminium.
Andre materialer er ikke gode til at lede elektricitet fordi der ikke er mange frie elektroner.
Disse materialer er gode til at bruge som isolation omkring ledningerne. For eksempel plastik.
Elektrisk strøm :
Elektrisk strøm er bevægelsen af elektrisk ladning.
Typisk er denne ladning i form af elektroner.
Når et negativt ladet materiale og et positivt ladet materiale forbindes med en ledning så vil frie elektroner fra det negativt ladet materiale bevæge sig over til det positive ladet materiale gennem ledningen.
Denne bevægelse af elektroner kaldes elektricitet strøm.
I lang tid troede folk at elektrisk strøm bevægede sig fra det positive til det negative.
Men så fandt man ud af at strømmen faktisk bevæger sig fra det negative til det positive.
Istedet for at rette på fejlen vedtog man på at sige at elektrisk strøm bevæger sig fra positivt til negativt.
Og at elektroner bevæger sig fra negativt til positivt.
Har vi et batteri med plus og minus og vi sætter en ledning mellem polerne så vil elektronerne bevæge sig fra minus (-) gennem ledningen til plus (+).
Og man siger så at strømmen går fra plus (+) til minus (-).
Den elektriske ladning kan også udgøres af ladede atomer (ioner) istedet for fri elektroner.
Ioner :
Et ion er et elektrisk ladet atom eller molekyle der har mistet eller fået en eller flere elektroner.
Der findes både positivt og negativt ladede ioner.
Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet.
Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet.
Elektrisk strøm i væske :
En elektrolyt er en væske med ioner.
Deminiraliseret vand har ikke ioner og kan derfor ikke lede elektrisk strøm.
Saltvand har ioner og kan derfor lede elektrisk strøm.
Det bruges i scooter batterier hvor væsken (elektrolytten) kan bestå af svovlsyre og vand.
Blyplader er sænket ned i væsken.
Når batteriet oplades eller aflades så reagere væsken med blypladerne og væsken og blypladerne ændres.
Vekselstrøm og jævnstrøm :
Alt elektrisk udstyr på scooteren drives af enten vekselstrøm eller jævnstrøm.
Vekselstrøm sender først elektroner i den ene retning også i den anden retning og sådan bliver den ved frem og tilbage.
Vekselstrøm bruges i scooterens generator.
Jævnstrøm sender elektroner i den samme retning hele tiden og samme mængde elektroner.
Scooterens spændingsregulator laver generatorens vekselstrøm om til jævnstrøm om bruges til opladning af batteriet og til scooterens lys, horn og andet elektrisk udstyr.
Volt :
Volt er enheden for elektrisk spænding.
De fleste scootere har et 12 volt batteri.
Et lyn kan have flere millioner volt og kan nå ret langt.
Mellem elektroderne på et tændrør springer også et lille lyn. Her er spændingen omkring 20000 volt.
Jo flere volt jo længere kan lynet nå.
Volt kan sammenlignes med trykket i en vandslange.
Jo flere volt jo mere tryk er der i vandslangen.
Peges vandslangen op vil vandstrålen sprøjte højere og højere når trykket øges i slangen (når spændingen stiger).
Ampere :
Ampere er enheden for elektrisk strømstyrke.
Ampere er den mængde af elektroner som bevæger sig.
Det er ledningens tykkelse som sætter en grænse for hvor mange ampere der kan komme gennem ledningen før den bliver så varm at den smelter. Dette bruges i sikringer hvor tråd tykkelsen bestemmer hvor mange ampere der højst kan komme igennem før tråden smelter og afbryder strømmen.
Ampere kan sammenlignes med vandets bevægelse gennem en vandslangen.
Jo mere vand (elektroner) der bevæger sig gennem slangen jo større er strømstyrken (ampere).
Jo større diameter slangen har jo lettere vil en større mængde vand kunne bevæge sig gennem slangen.
Ohm :
Ohm er enheden for elektrisk modstand.
Modstanden i en ledning kommer an på materialet og længden på ledningen.
Jo flere frie elektroner et materiale har jo mindre modstand har materialet.
Jo tykkere ledning jo mindre modstand.
Jo kortere ledning jo mindre modstand.
Kredsløb :
Når en pære forbindes som vist så lyser pæren.
Strømmen løber langs pilene.
Den vej strømmen løber kaldes et kredsløb.
Den ene ledning på pæren er forbundet med stellet.
Så vidt jeg ved har de fleste scootere stel og motor forbundet med batteriets negative (-) terminal.
Serielt forbundet :
I et serielt forbundet kredsløb er 2 pærer forbundet som vist.
Pærene deles om de 12 volt fra batteriet og får 6 volt hver.
Strømstyrken er den samme i hele kredsløbet.
Hvis den ene pære springer så stopper begge pære med at lyse.
Parallelt forbundet :
I et parallelt forbundet kredsløb er 2 pærer forbundet som vist.
Begge pære får 12 volt fra batteriet.
Hvis den ene pære springer så vil den anden pære stadig lyse.
Ohms lov :
Forbinder man en modstand på 6 ohm til et 12 volt batteri så kan man med ohms lov regne ud at der løber 2 ampere igennem modstanden.
Hvis vi ved hvor mange ohm modstanden har og hvor mange volt batteri har så kan vi regne ud hvor mange ampere der løber gennem modstanden ved at bruge ohms lov.
Volt = Ohm * Ampere.
Ohm = Volt / Ampere.
Ampere = Volt / Ohm.
Hvis man for eksempel ved at spændingen er på 12 volt og strømstyrken er på 2 ampere ja så kan man regne ud hvor meget modstand der er ved at bruge ohms lov.
12 volt / 2 ampere = 6 ohm.
Ved man at modstanden er på 100 ohm og strømstyrken er 7 ampere så kan man finde spændingen.
100 ohm * 7 ampere = 700 volt.
Watt :
Man kan på samme måde regne med watt.
Ved man at spændingen er 12 volt og strømstyrken er 2 ampere så kan man regne ud hvor mange watt der bruges.
12 volt * 2 ampere = 24 watt.
Har man en 35 watt pære som får 12 volt så må der altså løbe 2,9 ampere igennem pæren.
35 watt / 12 volt = 2,9 ampere.
I, U, R og P :
Nogen gange bruges bogstaverne I, U, R og P.
Bogstaverne stammer fra tysk og engelsk... Intensität, Unterschied, Resistanz og Power.
I = Elektrisk strøm.
U = Elektrisk spænding.
R = Elektrisk modstand.
P = Elektrisk effekt.
Her ses elektronikken i en CDI boks fra en Kymco Super 8.
Her ses en modstand.
Modstanden har nogle farvede ringe så man kan finde ud af hvor mange ohm den er på.
Den ser ud til at have farverne (orange, orange, brun, guld).
Hvilket betyder 330 Ohm (+/- 5%).
Her ses en anden modstand som er meget lille.
Man kan se at det er en modstand ved at der står R11 (R = Resistor = Modstand) og med tallene på modstand "334" kan man finde ud af hvor mange ohm den er på.
Det 3. tal angiver antal nuller så den er på 330000 ohm.
Her ses en transformer.
Den laver spændingen højere eller lavere. For eksempel kan den lave 12 volt om til 220 volt.
Det skulle være en SMPS (Switch Mode Power Supply) som kører ved høj frekvens.
Den kører muligvis med noget som kaldes fly-back hvad end det er. Kredsen der styrer det er KA7500C.
Her ses en krystal.
En krystal vibrer ved en bestemt frekvens når den får strøm.
I ure bruger man for eksempel quartz krystaller til at få uret til at gå rimelig præcist.
10.000 betyder at krystallen laver en frekvens på 10000 KHertz.
Krystallen bestemmer taktfrekvensen for PIC'en.
Den udfører en indstruktion for hver 4 klokcycles. Altså 2,5 MIPS.
Her ses en thyristor.
Der står "NEC 2P4M P6Z" på den.
På printpladen er den angivet med Q.
Her ses en MOSFET.
Den bruges vist til at lave vækselstrøm til transformatoren på primærsiden.
En transformator skal bruge vækselstrøm.
MOSFETen er skruet fast på et stykke aluminium fordi den bliver varm.
På den står "IRF530 I*R 649P 24 2L".
Her ses en IC kreds som de kaldes.
IC står for integrated circuit (integreret kredsløb på dansk) og kan indeholde tusindvis af transistorer.
IC kredse kaldes også for chips og microchip.
Det står "KA7500C XG32A".
The KA7500C is used for the control circuit of the pulse-width modulation switching regulator. The KA7500C consists of 5V reference voltage circuit, two error amplifiers, flip flop, an output control circuit, a PWM comparator, a dead-time comparator and an oscillator.
This device can be operated in the switching frequency of 1kHz to 300kHz. The precision of voltage reference (VREF) is improved up to ±1% with trimming. This provides a better output voltage regulation. The operating temperature range is (-25°C to +85°C)
Her ses en PIC som vistnok også er en IC kreds.
Det er en QTP hvilket betyder at den kun kan programmeres 1 gang.
Den har 4 A/D konvertere og et PWM modul.
Den har ikke nogen flash/EEPROM så den kan ikke gemme data noget strømmen afbrudes og derfor kan den ikke gemme data om antal omdrejninger så den kan ikke være programmeret til at blive defekt efter et bestemt stykke tid som jeg havde en mistanke om da forlyset på 2 kymco super 8 begyndte at slukke efter cirka 2 år på begge scootere.
Der står vistnok "PIC16C716-20/P 0709135" også er der muligvis en cirkel med GS til sidst.
På printpladen er den angivet med et U.
Her ses en elektrolyt kondensator.
Den er på 35 Volt og 1000 µF.
Her ses en kondensator som skulle være den der aflades til tændspolen.
På printpladen er den angivet med C hvilket vist nok betyder kondensator.
Jeg syns der står 155K på den hvis det giver mening.
Her ses en thyristor.
På printkortet kaldes den SCR.
SCR står for Silicon Controlled Rectifier og er en thyristor type.
Her ses en transistor.
På printkortet kaldes den Q.
Her ses en elektrolyt kondensator.
Her ses en zener diode.
På printkortet kaldes den ZD.
En almindelig diode ensretter strømmen så den kun kan bevæge sig i den ene retning.
En zener dioder fungere ligesom en almindelig diode men hvis volt niveauet overstiger et bestemt antal volt så kan strømmen også bevæge sig i den modsatte retning.
