Klik på billedet for at gå til forsiden
Her finder du info om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere som kan fås i Danmark, der må køre 30 og 45 km/t.
Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Registering
Generelt
I mangel på et bedre navn kalder jeg denne side for registering.
30 km/t nummerplade
En 30 km/t nummerplade er gul, har 2 bogstaver, 4 tal og en sort ramme.

Når der sælges en ny 30 km/t scooter så skal der monteres en gul nummerplade.
30 km/t nummerplade

Køber man en brugt 30 km/t scooter er det ikke altid der er nummerplade på. Det kommer an på hvornår scooteren blev købt fra ny.

En ny 30 km/t scooter købt før 1. Juli 2006 har ikke nummerplade.

En 30 km/t nummerplade koster 90,- kroner og købes hos skat.

Taget man et billed af nummerpladen med blitz lige forfra kan man se nogle symboler med et øje i en hånd.
30 km/t nummerplade symbol med øje i hånd

Jeg går ud fra at symbolerne er til for at sikre sig mod hjemmelavede nummerplader ligesom der kan være vandmærker i pengesedler.
45 km/t nummerplade
En 45 km/t nummerplade er hvid, har 2 bogstaver, 3 tal og en rød ramme.
45 km/t nummerplade

En 45 km/t nummerplade koster 590,- kroner og købes hos skat.
Motorcykel nummerplade
For at sammenligne er en motorcykel nummerplade hvid, har 2 bogstaver, 5 tal og en rød ramme.
Motorcykel nummerplade
Stelnummer
Stelnummeret kaldes også for VIN (Vehicle Identification Number).
Stelnummeret kan være at finde flere steder på scooteren.

Stelnummeret kan ofte ses ved at fjerne et stykke plastik over fodbrættet.
Stelnummer

VIN nummeret er på 17 tegn.
Stjernerne foran og bagved er ikke en del af VIN nummeret.
Her begynder stelnummeret med LC og ikke *LC.
Stelnummer

På nogle scootere kan stelnummeret findes ved at åbne sædet og kigge lige der hvor sædet låses fast.
På andre scootere kan stelnummeret findes ved batteriet.

Stelnummeret kan på nogle scootere bruges til at finde ud af om den er godkendt som en 30 km/t eller 45 km/t scooter.
Besøg eventuelt færdselsstyrelsen og se typegodkendelser.

Hvis stelnummerets tal nummer 7 på en Kymco Super 8 er enten 1 eller 4 betyder det at den er godkendt til 30 km/t.
Hvis stelnummerets tal nummer 7 på en Kymco Super 8 er enten 0 eller 3 betyder det at den er godkendt til 45 km/t.
Motornummer
Motornummeret kan ofte ses mellem støtteben og kickstarter.
Motornummer

Motornummeret er de tal som står mellem stjernerne nederst.
BT139QMA motortype og motornummer

På nogle scootere sidder motornummeret ved baghjulet omkring støddæmperen hvis man kigger oppe fra.
Motornummer

Eller bagfra.
Motornummer


Stelnummer og motornummer kan bruges når man bestiller reservedele da der nogen gange kan være forskel på scooter modellen fra årgang til årgang.
Ved at oplyse stelnummer og motornummer vil man være sikker delene passer.
Fabrikationsplade
Fabrikationspladen indenholder info om producent, typegodkendelsesnummer, stelnummer og støjniveau.
Fabrikationsplade med nummer
Komponentmærkningsskilt
Under sædet ved benzintanken sidder dette klistermærke på min Kymco Super 8.
Komponentmærkningsskilt kymco super 8 klistermærke

Det kaldes et komponentmærkningsskilt i typegodkendelsen.

Det giver oplysninger om blandt andet luftfilter, udstødning og remskiver.

Her ses info fra typegodkendelsen til Kymco Super 8.
Komponentmærkningsskilt
Typeattest
Så vidt jeg forstår er en typeattest et stykke papir som scooter importøren underskriver og sender til scooter butikken når butikken køber en scooter af importøren.

Butikken underskriver typeattesten når scooteren sælges.

Så vidt jeg ved skal man så aflevere typeattesten når man køber nummerpladen hos skat.

Her er et eksempel på en typeattest.
Typeattest


Læg mærke til der står nederst at forhandleren erklærer at scooteren er fabriksny, klargjort efter fabrikantens anvisninger og er i forskriftsmæssig stand.
Anmeldelse til registering
Her ses "Anmeldelse til syn og/eller registering af motorkørertøjer m.v.".
Anmeldelse til syn og/eller registering af motorkørertøjer m.v.

Noget af papiret udfyldes i butikken og når man aflevere papiret hos skat så udfylder de den øverste del (forbeholdt for motorkontoret) med blandt andet nummerplade nummer.
Men får så en kopi af papiret.
Typegodkendelse
Scooterens typegodkendelse indenholder info om hvem der har ansøgt om godkendelsen og forskellig info om scooteren.

Typegodkendelserne kan findes hos færdselsstyrelsen :

Her er for eksempel 2 typegodkendelser for Giantco E-Buddy.

For det meget er der seperate typegodkendelser for en 30 km/t (lille knallert) og en 45 km/t (stor knallert) selvom de næsten indenholder de samme info.

I typegodkendelsen kan vi blandt andet se at det er T. Hansen Gruppen A/S der har ansøgt om godkendelsen og hvis tegn nummer 12 i stelnummeret er et 3 tal så er den godkendt som en 30 km/t scooter.
Giantco E-Buddy angives som type HY1000QTD og hastighedsbegrænsningen er elektronisk og sidder ved bagerste skjolde.
Der er også info om længde, bredde, vægt, fælge og dæk.

Her har jeg samlet alle typgegodkendelserne fra 4 takt 50 ccm og elektriske scootere jeg kunne finde:
Har du nogen kommentar til denne side ?
Du kan skrive i forummet eller kontakte mig hvis du har nogen kommentar, rettelser eller tilføjelser til denne side.
Stavefejl kan markeres med musen og derefter trykke CTRL + ENTER for at sende en besked om fejlen.
Billeder og andre filer kan uploades.
Søg
Tip : Skriv kun et ord og undgå tegn som + og - og / for at finde flest sider.
 
Fundet en fejl
Giv besked om stavefejl eller anden fejl ved at markere teksten og trykke CTRL og ENTER
Orphus stavekontrol. Hvis du ser en stavefejl kan du marker teksten og trykke CTRL og ENTER
Login
Udskriv
Translate
For translation of this page go to google translate and chose your language.