Her finder du info om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere som kan fås i Danmark, der må køre 30 og 45 km/t. Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Prøv søg menuen til højre på hjemmesiden og hvis du stadig ikke kan finde det du søger så send en besked :
Motor
De 4 takter
En 4 takt motor gentager følgende 4 takter igen og igen når den køre.
De 4 takter :
1. Indsugning - Benzin og luft suges ind.
2. Kompression - Benzin og luft presses sammen.
3. Forbrænding - Benzin og luft antændes af tændrøret.
4. Udstødning - Gasserne sendes videre til udstødningen.
I denne video kan du se hvad der sker inden i forbrændingskammeret.
Kompression
Kompression er udtryk for hvor meget cylinderens indhold presses sammen.
Det kan for eksempel være 10:1.
10:1 betyder at når stemplet bevæger sig fra sin nederste position til sig øverste position så presser den indholdet i cylinderen sammen så det fylder 10 gange mindre.
I Kymco Super 8 servicemanualen står der at cylinder kompressionen er 11:1 og at kompressions trykket er 14-18 kg/cm2.
Tændingsbanken kaldes også detonation.
Tændingsbanken kaldes på engelsk for banking.
Når bezin og luft blandingen presses sammen i forbrændingskammeret så stiger temperaturen.
Hvis kompressionen bliver høj nok kan benzin og luftblandingen selvantænde.
Denne selvantændings af benzin og luft blandinden kaldes tændingsbanken.
Jo højere oktan tal benzinen har jo højere kompression kan det udsættes for før det selvantænder.
Jo højere kompression motoren bruger jo højere oktan tal kræves i benzinen for at undgå tændingsbanken.
Tændingsbanken kan høres som en bankende metallisk lyd og opleves som en ujævn motorgang.
Tændingsbanken opstår når benzin/luft blandingen selvantænder i forbrændingskammeret før tændrøret giver gnist.
Det får stemplet til kortvarrigt at bevæge sig i den modsatte retning fordi det endnu ikke er nået toppen af cylinderen.
Tændingsbanken giver stor belastning på stempel, plejlstang og krumtap og kan på længere sigt give motorskade.
Tændingsbanken kan skyldes brug af benzin med for lavt oktan tal eller det kan skyldes for meget kulstof belægning i forbrændingskammeret som dermed giver højere kompression på grund af mindre volume i forbrændingskammeret.
Jo mere benzn og luft blandingen presses sammen i forbrændingskammeret jo mere stiger benzinens temperatur.
Hvis temperaturen bliver høj nok kan benzinen selvantænde.
Jo højere benzinens oktan tal er jo højere kompression og temperatur vil benzinen selvantænde ved.
Fjern karburator, indsugningsstuds, udstødning og blæserskjoldet rundt om motoren.
Læg mærke til UP mærket og pilen på isolator stykket som viser hvilken vej den skal vende.
Fjern knastkædestrammeren.
Fjern gummilisten på topstykket.
Fjern ventildækslet.
Drej knastakslen ved at træde på kickstarteren så det store hul på tandhjulet vender væk fra motoren og de 2 små huller/mærker er parralelle med topstykkets kant.
Fjern de 2 skruer i siden af topstykket.
Fjern de 4 møtrikker på knastakselholderen på kryds lidt efter lidt så trykket lettes lidt efter lidt på alle møtrikkerne.
Under hver møtrik er en skive.
Fjern knastakselholderen.
Læg mærke til at der står EX nederst som skal vende ned mod udstødningsventilen ved montering.
Her ses knastakslen og 2 kuglelejer.
Indersiden af knastakselholderen skal passe med kuglelejerne på knastakslen når den monteres igen.
Set fra siden kan man se 2 vippearms aksler.
De kan drejes med en skruetrækker så de sidder rigtigt når knastakselholderen skal monteres.
Vippearms akslerne sidder løst i så de skulle gerne være lette at få ud.
Her ses 2 vippearms aksler.
Her ses 2 bøsninger som sørger for at delene sidder rigtigt sammen.
Fjern de 2 bøsninger.
Fjern kæden fra tandhjulet og lad kæden hænge ned fra cylinderkanten og fjern knastakslen.
Fjern topstykket.
Fjern de 2 bøsninger.
Fjern pakningen.
Fjern det nederste strammerblad under kæden.
Fjern cylinderen mens du holder plejlstangen så den ikke falder ned og rammen motorblokken.
Put en ren klud omkring plejlstangen så der ikke kommer snavs ind i motoren.
Knastkædestrammeren skal først monteres efter kæde er sat på tanhdhjulet og knastakselholderen igen er monteret.
Knastkædestrammeren skal nulstilles og fjederen og den øverste skrue skal monteres som det sidste. Knastkædestrammer
Oliepumpe
Her ses en oliepumpe fra en Sachs Madass.
Oliepumpen har en indre rotor og en ydre rotor.
Den indre rotor er forbundet med et tandhjul som drejes rundt af krumtapakslen når motoren kører.
Den indre rotor er placeret lidt væk fra midten.
Når den indre rotor drejer så vil den skubbe til den ydre rotor som dermed også drejer.
Oliepumpen sidder typisk på højre side af motoren.
Her ses en adskildt oliepumpe.
Oliepumpen suger motorolie op fra bunden af motoren.
Olien passere gennem oliesien og videre til oliepumpen hvorefter den fordeler sig ud til både det højre krumtapkugleleje og op til cylinderen.
Motorolien pumpes op langs den ene pindbolt gennem cylinder og topstykke til knastakselholderen.
Olien kommer ud langs den øverste venstre pindbolt.
Derefter pumpes olien videre til vippearms akslerne og huller i den øverste vippearmsaksel lader olien komme ud og smører vippearmene.
Her ses oliens rejse fra bunden af motoren gennem oliesien til oliepumpen og videre til krumtaplejer og op langs den ene pindbolt gennem cylinder og topstykke til knastakselholderen.
Når olien er pumpet op til ventilerne kan den løbe ned ved knastkæden tilbage til bunden af motoren.
Knastkædestrammer
Knastkædestrammeren ses her øverst på cylinderen.
Her ses knastkæden.
Her ses strammerbladene.
Et strammerblad kaldes også kædestyr eller "chain guide" på engelsk.
Knastkæden slides med tiden og bliver længere.
Hvis der ikke var nogen knastkædestrammer ville kæden med tiden kunne blive så slap at den kunne hoppe af ligesom kæden på en cykel eller også bliver timingen af ventilerne forkert.
Knastkædestrammeren holder automatisk knastkæden tilpas stram ved at presse ned på det øverste strammerblad som så holder knastkæden tilpas stram.
Under den øverste skrue sidder en fjeder.
Fjederen presser på en knastkædefølger.
Knastkædefølgerne har modhagere.
Der sidder en lås som går ind på modhagerne sådan at knastkædefølgeren ikke kan komme tilbage.
På den måde holdes der et konstant pres på det øverste strammerblad også selvom man den øverste skrue og fjederen.
Igennem hullet ses det øverste strammerblad som knastkædefølgeren presser ned på.
Lige under det øverste strammerblad er knastkæden.
Det øverste strammerblad holdes på plads af en skrue bag de forreste remskiver i variatoren.
Det nederste strammerblad sidder på cylinderen med 2 hakker lige under pakningen.
Forbrændingskammer
Her ses topstykket med indsugningsventilen til venstre tændrøret foroven og udstødningsventilen til højre.
Indsugningsventilen er en smule større end udstødningsventilen.
Og her efter lidt rengøring.
Her ses stemplet og pakningen.
Der står IN øverst på stemplet (NI på hovedet) som indikere hvilken vej stemplet skal vende.
IN skal vende op til indsugningsventilen.
IN står for intake på engelsk som betyder indsugning på dansk.
Man kan også se at det øverste halvmåne mærke i stemplet er lidt større end det nederste da indsugningsventilen er lidt større end udstødningsventilen.
Ventiler
Her ses 2 ventiler.
Indsugningsventilens hoved er gerne lidt større end udstødningsventilen.
Ventilerne sidder i topstykket.
De fleste scootere har vistnok 2 fjedre per ventil men min Kymco Super 8 har kun 1 fjeder per ventil.
Her se nogle ventilstyr som ventilerne bevæger sig i.
Læg mærke til at fjederen har tættere vendinger ned mod forbrændingskammeret.
Tætningsringen sørger for at olien i topstykket ikke kommer ned langs ventilstyret og ind i indsugningenporten og udstødningenporten og sørger også for at udstødningsgasser ikke komme op forbi udstødningsventilen.
Ventilen trykkes ned af en skrue på vippearmen.
Her kan man se hvordan det ser ud når ventilen åbner.
Her ses indsugningsporten med det nederste af ventilstyret og ventilen.
Her ses udstødningsporten som er sort af kulstof fra udstødningsgasserne.
Her ses et tvætsnit af af motoren hvor ventilerne kan ses.
De fleste 4 takt 50 ccm scootere har 2 ventiler men for eksempel har Yamaha Giggle 3 ventiler og Honda Zoomer har 4.
Stempel og stempelringe
Omkring stemplet sidder flere stempelringe.
Her ses stemplet og de forskellige ringe.
Topringen forhindre trykket i forbrændingskammeret i at passere ned forbi stempel og cylindervæg.
Andenringen forhindre også trykket i at passere og den skrå form skraber olie af cylindervægen så olien ikke kommer ind i forbrændingskammeret.
Olieringen sørger for at holde en tilpas mængde olie på cylindervæggen og består af en bølget ring og 1 tynd ring både over og under den bølgende ring.
Overskydende olie sendes gennem små hullet i stemplet (returkanaler) og tilbage til bunden af motoren.
Pakdåse
Pakdåse kaldes også for simmering.
Pakdåser sidder omkring en aksel og holder på olien.
Her ses en pakdåse.
Læg mærke til fjederen som som holder gummiet stramt om akslen.
Denne viste model måler 19,8 x 30 x 5 mm.
Der sidder 2 pakdåser ved krumtapakslen som holder på motorolien.
Og 2 pakdåser ved reduktiongearet som holder på gearolien.
Pakdåse monteres udefra i venstre side af motoren.
Pakdåsen skal sidde et bestemt antal mm fra kanten.
Pakdåse i venstre side af motoren:
Pakdåse monteres indefra i højre side af motoren:
Pakdåse i højre side af motoren (set indenfra):
Motortyper
Den mest udbredte motor type man finder på 4 takt 50 ccm scootere kaldes GY6.
GY6 motoren blev oprindeligt lavet af Honda og er siden blevet kopieret af andre producenter.
Nogle gange støder man på betegnelser som 139QMA og 139QMB.
Det er den kinesiske betegnelse for GY6 motortypen (tror jeg nok).
139QMA har en længere motorblok og bruges primært til 12" hjul.
139QMB har en kort motorblok og bruges primært til 10" hjul.
Dog kan man godt have en 139QMA motor med 10" hjul.
Man kan også have en 139QMB motor med 12" hjul.
Motoren kan også kaldes 1P39QMA og 1P39QMB.
Og 139FMA og 139FMB.
F'et betyder muligvis at motoren er passiv vindkølet eller har kædetræk og gear i stedet for variator.
Her ses 139QMB som er tvunget blæsekølet med variator.
Her ses en anden 139QMB motor.
Læg mærke til at der forrest på motoren sidder et rør på den ene model med en reed valve.
På den anden motor er dette rør fjernet og her vil reed valven sidde direkte på udstødnings forrør.
Her ses 139FMA som er vindkølet med kædetræk.
Her ses 139FMB som er vindkølet med kædetræk.
Her ses 139FMB-2 som er vindkølet med kædetræk.
Her ses 152QMI som vist nok er en 125 ccm motor.
Læg mærke til at kickstarteren vender den anden vej så man kan bruge den mens man sidder på scooteren.
TDC og BDC
Når motoren køre bevæger stemplet sig op og ned i cylinderen.
Når stemplet er helt i toppen af cylinderen kaldes dette punkt for TDC (Top Dead Center).
Når stemplet er helt i bunden af cylinderen kaldes dette punkt for BDC (Bottom Dead Center).
Længden stemplet rejser op og ned i cylinderen fra TDC til BDC kaldes slaglængden.
På dansk kaldes TDC for øverste dødpunkt (ØD).
På dansk kaldes BDC for nederste dødpunkt (ND).
Har du nogen kommentar til denne side ?
Du kan skrive i forummet eller kontakte mig hvis du har nogen kommentar, rettelser eller tilføjelser til denne side.
Stavefejl kan markeres med musen og derefter trykke CTRL + ENTER for at sende en besked om fejlen.
Billeder og andre filer kan uploades.
