Her finder du info om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere som kan fås i Danmark, der må køre 30 og 45 km/t.
Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Motor
Generelt
Den mest udbredte motor type man finder på 4 takt 50 ccm scootere kaldes GY6.
GY6 motoren blev oprindeligt lavet af Honda og er siden blevet kopieret af andre producenter.
Nogle gange støder man på betegnelser som 139QMA og 139QMB.
Det er den kinesiske betegnelse for GY6 motortypen (tror jeg nok).
139QMA er til 12" hjul.
139QMB er til 10" hjul.
Dog kan man godt have en 139QMA motor med 10" hjul.
Motoren kan også kaldes 1P39QMA og 1P39QMB.
Og 139FMA og 139FMB.
F'et betyder muligvis at motoren er passiv vindkølet eller har kædetræk og gear i stedet for variator.
GY6 motoren blev oprindeligt lavet af Honda og er siden blevet kopieret af andre producenter.
Nogle gange støder man på betegnelser som 139QMA og 139QMB.
Det er den kinesiske betegnelse for GY6 motortypen (tror jeg nok).
139QMA er til 12" hjul.
139QMB er til 10" hjul.
Dog kan man godt have en 139QMA motor med 10" hjul.
Motoren kan også kaldes 1P39QMA og 1P39QMB.
Og 139FMA og 139FMB.
F'et betyder muligvis at motoren er passiv vindkølet eller har kædetræk og gear i stedet for variator.
De 4 takter
En 4 takt motor gentager følgende 4 takter igen og igen og igen når den køre.
1. Indsugning - Benzin og luft suges ind.
2. Kompression - Benzin og luft presses sammen.
3. Forbrænding - Benzin og luft antændes af tændrøret og stemplet presses ned.
4. Udstødning - Gasserne sendes videre til udstødningen.
I denne video kan du se hvad der sker inden i forbrændingskammeret.
De 4 takter :
1. Indsugning - Benzin og luft suges ind.
2. Kompression - Benzin og luft presses sammen.
3. Forbrænding - Benzin og luft antændes af tændrøret og stemplet presses ned.
4. Udstødning - Gasserne sendes videre til udstødningen.
I denne video kan du se hvad der sker inden i forbrændingskammeret.
Kompression
Kompression er udtryk for hvor meget cylinderens indhold presses sammen.
Det kan for eksempel være 10:1.
10:1 betyder at når stemplet bevæger sig fra sin nederste position til sig øverste position så presser den indholdet i cylinderen sammen så det fylder 10 gange mindre.
Jo højere kompression motoren bruger jo højere oktan tal kræves i benzinen for at undgå tændingsbanking.
I Kymco Super 8 servicemanualen står der at cylinder kompressionen er 11:1 og at kompressions trykket er 14-18 kg/cm2.
For høj kompression kan give banking. Det kan ske hvis der er meget belægning i forbrændingskammeret.
Tændingsbanken kan høres som en bankende metallisk lyd.
Tændingsbanken opstår når benzin/luft blandingen selvantænder i forbrændingskammeret før tændrøret giver gnist.
Tændingsbanken giver stor belastning på stempel, plejlstang og krumtap.
Tændingsbanken kan muligvis også skyldes er der er for meget kulstof belægning i forbrændingskammeret som dermed giver højere kompression.
Det kan for eksempel være 10:1.
10:1 betyder at når stemplet bevæger sig fra sin nederste position til sig øverste position så presser den indholdet i cylinderen sammen så det fylder 10 gange mindre.
Jo højere kompression motoren bruger jo højere oktan tal kræves i benzinen for at undgå tændingsbanking.
I Kymco Super 8 servicemanualen står der at cylinder kompressionen er 11:1 og at kompressions trykket er 14-18 kg/cm2.
For høj kompression kan give banking. Det kan ske hvis der er meget belægning i forbrændingskammeret.
Tændingsbanken :
Tændingsbanken kan høres som en bankende metallisk lyd.
Tændingsbanken opstår når benzin/luft blandingen selvantænder i forbrændingskammeret før tændrøret giver gnist.
Tændingsbanken giver stor belastning på stempel, plejlstang og krumtap.
Tændingsbanken kan muligvis også skyldes er der er for meget kulstof belægning i forbrændingskammeret som dermed giver højere kompression.
Afmontering af topstykke og cylinder
Start med at fjern karburator, indsugningsstuds, udstødning og blæserskjoldet rundt om motoren.
Her ses isolator stykket mellem cylinder og indsugningsstudsen.
Læg mærke til UP mærket og pilen som viser hvilken vej den skal vende.
Fjern knastkædestrammeren.
Fjern gummilisten på topstykket.
Fjern ventildækslet.
Drej knastakslen ved at træde på kickstarteren så det store hul på tandhjulet vender væk fra motoren og de 2 små huller/mærker er parralelle med topstykkets kant.
Fjern de 2 skruer i siden af topstykket.
Fjern de 4 skruer på kryds lidt efter lidt så trykket lettes lidt efter lidt på alle skruerne.
Under hver skrue er en skive.
Fjern knastakselholderen.
Læg mærke til at der står EX nederst.
Når den skal monteres igen skal EX vende ned mod udstødningsventilen.
Indersiden af knastakselholderen skal passe med kuglelejerne på knastakslen når den monteres igen.
Set fra siden kan man se 2 rør-dimser som kan drejes for at knastakselholderen kan sidde rigtigt når man skal montere den.
Rør-dimserne har ikke noget gevind og sidder løst i.
De kan drejes med en skruetrækker så de sidder rigtigt når knastakselholderen skal monteres.
Her ses en dowel pin.
Det er et rør der sørger for at cylinder, topstykke og knastakselholder sidder rigtigt.
Fjern de 2 "dowel pins".
Fjern kæden fra tandhjulet og fjern knastakslen.
Fjern topstykket.
Fjern de 2 "dowel pins".
Fjern pakningen.
Fjern det nederste strammerblad under kæden.
Fjern cylinderen mens du holder plejlstangen så den ikke falder ned og rammen motorblokken.
Put en ren klud omkring plejlstangen så der ikke kommer snavs ind i motoren.
Her ses isolator stykket mellem cylinder og indsugningsstudsen.
Læg mærke til UP mærket og pilen som viser hvilken vej den skal vende.
Fjern knastkædestrammeren.
Fjern gummilisten på topstykket.
Fjern ventildækslet.
Drej knastakslen ved at træde på kickstarteren så det store hul på tandhjulet vender væk fra motoren og de 2 små huller/mærker er parralelle med topstykkets kant.
Fjern de 2 skruer i siden af topstykket.
Fjern de 4 skruer på kryds lidt efter lidt så trykket lettes lidt efter lidt på alle skruerne.
Under hver skrue er en skive.
Fjern knastakselholderen.
Læg mærke til at der står EX nederst.
Når den skal monteres igen skal EX vende ned mod udstødningsventilen.
Indersiden af knastakselholderen skal passe med kuglelejerne på knastakslen når den monteres igen.
Set fra siden kan man se 2 rør-dimser som kan drejes for at knastakselholderen kan sidde rigtigt når man skal montere den.
Rør-dimserne har ikke noget gevind og sidder løst i.
De kan drejes med en skruetrækker så de sidder rigtigt når knastakselholderen skal monteres.
Her ses en dowel pin.
Det er et rør der sørger for at cylinder, topstykke og knastakselholder sidder rigtigt.
Fjern de 2 "dowel pins".
Fjern kæden fra tandhjulet og fjern knastakslen.
Fjern topstykket.
Fjern de 2 "dowel pins".
Fjern pakningen.
Fjern det nederste strammerblad under kæden.
Fjern cylinderen mens du holder plejlstangen så den ikke falder ned og rammen motorblokken.
Put en ren klud omkring plejlstangen så der ikke kommer snavs ind i motoren.
Oliepumpe
Her ses en oliepumpe fra en Sachs Madass.
Oliepumpen har en indre rotor og en ydre rotor.
Den indre rotor er forbundet med et tandhjul som drejer rundt når motoren køre.
Den indre rotor er placeret lidt væk fra midten.
Når den indre rotor drejer så vil den skubbe til den ydre rotor som dermed også drejer.
Oliepumpen sidder typisk på højre side af motoren.
Her ses en adskildt oliepumpe.
Oliepumpen suger motorolie op fra bunden af motoren.
Når motorolien ligger i bunden af motoren kaldes det en motor med vådsump eller våd oliesump.
Motorolien pumpes op langs den ene "skrue" gennem cylinder og topstykke til knastakselholderen.
Olien kommer ud langs den øverste venstre skrue.
Her ses oliens rejse fra bunden af motoren gennem oliesien til oliepumpen og videre til krumtaplejer og op langs den ene skrue gennem cylinder og topstykke til knastakselholderen.
Her ses en splittet oliepumpe.
Oliepumpen har en indre rotor og en ydre rotor.
Den indre rotor er forbundet med et tandhjul som drejer rundt når motoren køre.
Den indre rotor er placeret lidt væk fra midten.
Når den indre rotor drejer så vil den skubbe til den ydre rotor som dermed også drejer.
Oliepumpen sidder typisk på højre side af motoren.
Her ses en adskildt oliepumpe.
Oliepumpen suger motorolie op fra bunden af motoren.
Når motorolien ligger i bunden af motoren kaldes det en motor med vådsump eller våd oliesump.
Motorolien pumpes op langs den ene "skrue" gennem cylinder og topstykke til knastakselholderen.
Olien kommer ud langs den øverste venstre skrue.
Her ses oliens rejse fra bunden af motoren gennem oliesien til oliepumpen og videre til krumtaplejer og op langs den ene skrue gennem cylinder og topstykke til knastakselholderen.
Her ses en splittet oliepumpe.
Knastkædestrammer
Knastkædestrammeren sidder øverst på cylinderen.
Knastkæden slides med tiden og bliver længere.
Hvis der ikke var nogen knastkædestrammer ville kæden med tiden kunne blive så slap at den kunne hoppe af ligesom kæden på en cykel.
Knastkædestrammeren holder automatisk knastkæden tilpas stram ved at presse ned på det øverste strammerblad som så holder knastkæden stram.
Under den øverste skrue sidder en fjeder.
Fjederen presser på en dims med modhagere.
Der sidder en slags lås som går ind på modhagerne sådan at dimsen ikke kan komme tilbage.
På den måde holdes der et konstant pres på det øverste strammerblad også selvom man fjerner fjederen.
Her kan man igennem hullet se det øverste strammerblad som dimsen presse ned på.
Lige under det øverste strammerblad er knastkæden.
Det øverste strammerblad holdes på plads af en skrue bag de forreste remskiver.
Det nederste strammerblad holdes på plads af 2 hakker i cylinderen lige under pakningen.
Knastkæden slides med tiden og bliver længere.
Hvis der ikke var nogen knastkædestrammer ville kæden med tiden kunne blive så slap at den kunne hoppe af ligesom kæden på en cykel.
Knastkædestrammeren holder automatisk knastkæden tilpas stram ved at presse ned på det øverste strammerblad som så holder knastkæden stram.
Under den øverste skrue sidder en fjeder.
Fjederen presser på en dims med modhagere.
Der sidder en slags lås som går ind på modhagerne sådan at dimsen ikke kan komme tilbage.
På den måde holdes der et konstant pres på det øverste strammerblad også selvom man fjerner fjederen.
Her kan man igennem hullet se det øverste strammerblad som dimsen presse ned på.
Lige under det øverste strammerblad er knastkæden.
Det øverste strammerblad holdes på plads af en skrue bag de forreste remskiver.
Det nederste strammerblad holdes på plads af 2 hakker i cylinderen lige under pakningen.
Forbrændingskammer
Her ses topstykket med indsugningsventilen til venstre tændrøret foroven og udstødningsventilen til højre.
Indsugningsventilen er en smule større end udstødningsventilen.
Og her efter lidt rengøring.
Her ses stemplet og pakningen.
Der står IN øverst på stemplet (NI på hovedet) som indikere at den del hvor IN står på skal vende op til indsugningsventilen.
IN står for intake på engelsk som betyder indsugning på dansk.
Man kan også se at det øverste halvmåne mærke i stemplet er lidt større end det nederste da indsugningsventilen er lidt større end udstødningsventilen.
Indsugningsventilen er en smule større end udstødningsventilen.
Og her efter lidt rengøring.
Her ses stemplet og pakningen.
Der står IN øverst på stemplet (NI på hovedet) som indikere at den del hvor IN står på skal vende op til indsugningsventilen.
IN står for intake på engelsk som betyder indsugning på dansk.
Man kan også se at det øverste halvmåne mærke i stemplet er lidt større end det nederste da indsugningsventilen er lidt større end udstødningsventilen.
Ventiler
Her ses 2 ventiler.
Indsugningsventilens hoved er gerne lidt større end udstødningsventilen.
Ventilerne sidder i topstykket.
Tætningsringen sørger for at olien i topstykket ikke kommer ned langs ventilstyret og ind i indsugningenporten og udstødningenporten og sørger også for at udstødningsgasser ikke komme op forbi udstødningsventilen.
Ventilen trykkes ned af en skrue på vippearmen.
Her kan man se hvordan det ser ud når ventilen åbner.
Her ses indsugningsporten med det nederste af ventilstyret og ventilen.
Her ses udstødningsporten som er sort af kulstof fra udstødningsgasserne.
Her ses et tvætsnit af af motoren hvor ventilerne kan ses.
Nogle scootere har 1 fjeder per ventil. Andre scootere har 2 fjedre per ventil.
De fleste 4 takt 50 ccm scootere har 2 ventiler men for eksempel har Yamaha Giggle 3 ventiler og Honda Zoomer har 4.
Indsugningsventilens hoved er gerne lidt større end udstødningsventilen.
Ventilerne sidder i topstykket.
Tætningsringen sørger for at olien i topstykket ikke kommer ned langs ventilstyret og ind i indsugningenporten og udstødningenporten og sørger også for at udstødningsgasser ikke komme op forbi udstødningsventilen.
Ventilen trykkes ned af en skrue på vippearmen.
Her kan man se hvordan det ser ud når ventilen åbner.
Her ses indsugningsporten med det nederste af ventilstyret og ventilen.
Her ses udstødningsporten som er sort af kulstof fra udstødningsgasserne.
Her ses et tvætsnit af af motoren hvor ventilerne kan ses.
Nogle scootere har 1 fjeder per ventil. Andre scootere har 2 fjedre per ventil.
De fleste 4 takt 50 ccm scootere har 2 ventiler men for eksempel har Yamaha Giggle 3 ventiler og Honda Zoomer har 4.
Stempel og stempelringe
Omkring stemplet sidder flere stempelringe.
Her ses stemplet og de forskellige ringe.
Topringen forhindre trykket i forbrændingskammeret i at passere ned forbi stempel og cylindervæg.
Andenringen forhindre også trykket i at passere og den skrå form skraber olie af cylindervægen så olien ikke kommer ind i forbrændingskammeret.
Olieringen sørger for at holde en tilpas mængde olie på cylindervæggen og består af en bølget ring og 2 tynde ringe over og under.
Overskydende olie sendes gennem små hullet i stemplet (returkanaler).
Her ses stemplet og de forskellige ringe.
Topringen forhindre trykket i forbrændingskammeret i at passere ned forbi stempel og cylindervæg.
Andenringen forhindre også trykket i at passere og den skrå form skraber olie af cylindervægen så olien ikke kommer ind i forbrændingskammeret.
Olieringen sørger for at holde en tilpas mængde olie på cylindervæggen og består af en bølget ring og 2 tynde ringe over og under.
Overskydende olie sendes gennem små hullet i stemplet (returkanaler).
Pakdåse
Pakdåse kaldes også for simmering.
Her ses en pakdåse.
Læg mærke til fjederen som som holder gummiet stramt om akslen.
Denne viste model måler 19,8 x 30 x 5 mm.
Pakdåser sidder omkring en aksel og holder på olien.
Der sidder 2 pakdåser ved krumtapakslen som holder på motorolien.
Og 2 pakdåser ved reduktiongearet som holder på gearolien.
Pakdåse monteres udefra i venstre side af motoren:
Pakdåsen skal sidde et bestemt antal mm fra kanten.
Pakdåse i venstre side af motoren:
Pakdåse monteres indefra i højre side af motoren:
Pakdåse i højre side af motoren (set indenfra):
Her ses en pakdåse.
Læg mærke til fjederen som som holder gummiet stramt om akslen.
Denne viste model måler 19,8 x 30 x 5 mm.
Pakdåser sidder omkring en aksel og holder på olien.
Der sidder 2 pakdåser ved krumtapakslen som holder på motorolien.
Og 2 pakdåser ved reduktiongearet som holder på gearolien.
Pakdåse monteres udefra i venstre side af motoren:
Pakdåsen skal sidde et bestemt antal mm fra kanten.
Pakdåse i venstre side af motoren:
Pakdåse monteres indefra i højre side af motoren:
Pakdåse i højre side af motoren (set indenfra):
Starterdrev
Starterdrev kaldes også et bendixdrev.
Her ses et starterdrev.
Her kan man se hvor starterdrevet sidder på en Kymco Super 8.
Den midterste del af starterdrevet bevæger sig ud når den elektriske starter motoren bruges og falder tilbage når starter motoren stopper.
Når den midterste del bevæger sig ud tager dens tænder fast i kanten af den yderste remskive som får motoren til at starte.
Den midterste del af starterdrevet tager kun fat når den bevæger sig i den ene retning. I den anden retning glider den bare rundt uden at tage fat.
Delen øverst til venstre hedder vist et friløb og kan dreje frit den ene vej men ikke den anden.
Friløbet gør at motoren ikke kan trække starterdrevet op i omdrejninger til den går istykker.
Hvis man bruger starterdrevet selvom forbrændingsmotoren er startet så skulle friløbet forhindre at starterdrevet ville gå istykker.
Her ses ringen hvor starterdrevet sidder i motorblokken.
Her ses ringen hvor starterdrevet sidder i variatorskjoldet.
På min Kymco Super 8 var ringen røget ud på et tidspunkt.
Ringen var åbentbart røget ud engang hvor variatorskjoldet har været taget af.
Fordi der ikke var nogen ring så hang starterdrevets ende lidt lavere end normalt og det var altså nok til at tænderne på den yderste remskive kunne ramme starterdrevet og det kunne man høre som en raslen.
Efter noget tid var den ring som sidder uden om fjederen på starterdrevet blevet bukket så meget at den havde sat sig fast så fjederen ikke kunne virke.
Desuden virkede el starteren dårligt, det var som om batteriet var helt fladt selvom det ikke var så jeg måtte bruge kick starteren.
Ringen findes ikke i reservedelskataloget men det lykkes mig et købe en løs ny ring.
Med den nye ring sat i virker min el starter meget meget bedre.
Det ikke så godt at der mangler en ring der fordi starterdrevet sidder løst og rasler når man køre og rammes af tænderne på den yderste remskive.
På starterdrevet kan man normalt ikke se fjederen som er dækket af et stykke metal, men efter som det stykke metal tog skade har jeg fjernet det.
På engelsk starterdrev for "starter pinion".
Her ses en anden form for starterdrev som vist kaldes starter kobling.
Her ses et starterdrev.
Her kan man se hvor starterdrevet sidder på en Kymco Super 8.
Den midterste del af starterdrevet bevæger sig ud når den elektriske starter motoren bruges og falder tilbage når starter motoren stopper.
Når den midterste del bevæger sig ud tager dens tænder fast i kanten af den yderste remskive som får motoren til at starte.
Den midterste del af starterdrevet tager kun fat når den bevæger sig i den ene retning. I den anden retning glider den bare rundt uden at tage fat.
Delen øverst til venstre hedder vist et friløb og kan dreje frit den ene vej men ikke den anden.
Friløbet gør at motoren ikke kan trække starterdrevet op i omdrejninger til den går istykker.
Hvis man bruger starterdrevet selvom forbrændingsmotoren er startet så skulle friløbet forhindre at starterdrevet ville gå istykker.
Her ses ringen hvor starterdrevet sidder i motorblokken.
Her ses ringen hvor starterdrevet sidder i variatorskjoldet.
På min Kymco Super 8 var ringen røget ud på et tidspunkt.
Ringen var åbentbart røget ud engang hvor variatorskjoldet har været taget af.
Fordi der ikke var nogen ring så hang starterdrevets ende lidt lavere end normalt og det var altså nok til at tænderne på den yderste remskive kunne ramme starterdrevet og det kunne man høre som en raslen.
Efter noget tid var den ring som sidder uden om fjederen på starterdrevet blevet bukket så meget at den havde sat sig fast så fjederen ikke kunne virke.
Desuden virkede el starteren dårligt, det var som om batteriet var helt fladt selvom det ikke var så jeg måtte bruge kick starteren.
Ringen findes ikke i reservedelskataloget men det lykkes mig et købe en løs ny ring.
Med den nye ring sat i virker min el starter meget meget bedre.
Det ikke så godt at der mangler en ring der fordi starterdrevet sidder løst og rasler når man køre og rammes af tænderne på den yderste remskive.
På starterdrevet kan man normalt ikke se fjederen som er dækket af et stykke metal, men efter som det stykke metal tog skade har jeg fjernet det.
På engelsk starterdrev for "starter pinion".
Her ses en anden form for starterdrev som vist kaldes starter kobling.
Motortyper
Her ses 139QMB som er tvunget blæsekølet med variator.
Her ses en anden 139QMB motor.
Læg mærke til at der forrest på motoren sidder et rør på den ene model med en reed valve.
På den anden motor er dette rør fjernet og her vil reed valven sidde direkte på udstødnings forrør.
Her ses 139FMA som er vindkølet med kædetræk.
Her ses 139FMB-2 som er vindkølet med kædetræk.
Her ses 152QMI som vist nok er en 125 ccm motor.
Læg mærke til at kickstarteren vender den anden vej så man kan bruge den mens man sidder på scooteren.
Her ses en anden 139QMB motor.
Læg mærke til at der forrest på motoren sidder et rør på den ene model med en reed valve.
På den anden motor er dette rør fjernet og her vil reed valven sidde direkte på udstødnings forrør.
Her ses 139FMA som er vindkølet med kædetræk.
Her ses 139FMB-2 som er vindkølet med kædetræk.
Her ses 152QMI som vist nok er en 125 ccm motor.
Læg mærke til at kickstarteren vender den anden vej så man kan bruge den mens man sidder på scooteren.
TDC og BDC
Når motoren køre bevæger stemplet sig op og ned i cylinderen.
Når stemplet er helt i toppen af cylinderen kaldes dette punkt for TDC (Top Dead Center).
Når stemplet er helt i bunden af cylinderen kaldes dette punkt for BDC (Bottom Dead Center).
Længden stemplet rejser op og ned i cylinderen fra TDC til BDC kaldes slaglængden.
På dansk kaldes TDC for øverste dødpunkt (ØD).
På dansk kaldes BDC for nederste dødpunkt (ND).
Når stemplet er helt i toppen af cylinderen kaldes dette punkt for TDC (Top Dead Center).
Når stemplet er helt i bunden af cylinderen kaldes dette punkt for BDC (Bottom Dead Center).
Længden stemplet rejser op og ned i cylinderen fra TDC til BDC kaldes slaglængden.
På dansk kaldes TDC for øverste dødpunkt (ØD).
På dansk kaldes BDC for nederste dødpunkt (ND).
Emner på siden
Translate
Søg
Tip : Skriv kun 1 eller 2 ord og undgå tegn som + og - og / for at finde flest sider.
Fundet en fejl ?
Giv besked om stavefejl eller anden fejl ved at markere teksten og trykke CTRL og ENTER
Tilfældigt link
Login
Udskriv
