Her finder du info om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere som kan fås i Danmark, der må køre 30 og 45 km/t.
Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Luftfilter og udstødning
Generelt
Luftfilterets primære opgave er at filtrere luften som suges ind i karburator og cylinder.
Hvis luften ikke filtreres ordentligt kan ting som sandkorn komme ind i karburator og cylinder hvor de kan tilstoppe dyser og slide på cylindervæg og stempelringe.

Her ses et luftfilter elementet af papirtypen.
Kymco super 8 luftfilter
Her ses en splittet luftfilterkasse fra en Kymco Super 8.
Kymco super 8 luftfilter
Her ses luftfilterets tilslutninger.
Luftfilter og slanger
Luftfilteret kan indenholde et lille separat rum med en svamp.
Dette lille rum er tilsluttet ventildækslet gennem en slange.
Motor
Ventildækslets inderside har en plade med hul forneden.
Ventildæksel
Under pladen er en labyrint som gør det svært for olien at komme op men stadig muligt for topstykket at ånde.
Ventildæksel

Slangen fra ventildækslet til luftfilteret er til for at ventildækslet kan komme af med "blow-by gas".
"Blow-by gas" fra ventildækslet kommer ind til det lille rum og opsuges af en svamp.
Dampe fra svampen genbruges ved igen at blive suget gennem luftfilteret til karburatoren.
Olie i svampen løber ned i den gennemsigtige drænslange nederst luftfilterkassen.

Blow by

Her ses den gennemsigtige drænslange.
Drænslange fra luftfilter
Drænslangen er gennemsigtig så man kan se om der er olie inden i.

Den sidste øverste slange på luftfilteret er forbundet med reduktiongear rummet hvor gearolien er så der ikke opstår tryk eller vakuum i rummet.
Reduktionsgear udluftningsslange

På stykket mellem luftfilterkassen og karburatoren kan der sidde en prop som kan tages af.
Jeg tror det er meningen at man så kan måle lufthastigheden eller på anden måde måle luften i forbindelse med at måle udstødningsgasserne for at finde ud af om forbrændingen forgå optimalt.
Luftfilter dut
Luftfilter typer
Vådt papir typen :


Lavet af vådt papir med lim som er bukket for at opnå en større overflade.
Luftfilter af papirtypen
Beregnet til at blive udskiftet med et nyt filter frem for at blive ved med at rense og genbruge det.
Kan ikke rengøres så godt med trykluft på grund af limen.


Tørt papir typen :


Lavet af tørt papir som er bukket for at opnå en større overflade.
Luftfilter rundt
Kan renses med trykluft.


Svamp typen :


Svampen er lavet af polyuretan.
Luftfilter af svamptypen
For at svampen bedre kan filtrer luften gøres den våd med olie.
Svampen kan rengøres, tørres, olieres og bruges igen.
Sekundært luft indsugnings system
På nogle scootere findes et sekundært luft indsugnings system.
Systemet findes primært på scootere med katalysator i udstødningen.
Systemet virker ved at tilføje ekstra luft til udstødningsgasserne før de når katalysatoren.
Den ekstra luft hjælper katalysatoren med at brænde uforbrændt benzin i udstødningsgasserne.
HC (benzin) laves i katalysatoren om til CO2 og H20.

Her ses et sekundært luft indsugnings system.
Sekundært luftfilter
Når der opstår vakuum i udstødningens forrør så åbner reed valven og der suges frisk luft ind i forrøret gennem det sekundære luftfilter.
Sekundært luftfilter
Når der opstår tryk i udstødningens forrør så vil reed valven lukke så udstødningsgasserne ikke kan komme ud til det sekundære luftfilter.
Sekundært luftfilter
Kommer man kørende og pludseligt giver slip på gashåndtaget så vil der opstå vakuum i indsugningsstudsen og vakuumslangen til "air injection cutoff valve".
Vakuumet aktivere "air injection cutoff valve" så der ikke kan komme luft gennem de 2 store slanger på det sekundære luftfilter.
På den måde tilføjes der ikke luft til udstødningsgasserne som ellers ville kunne give knald lyde fra udstødningen.
Sekundært luftfilter

Reed valven er en ensretter så der kun kan komme luft ind men ikke ud.
Ventildæksel
Der suges luft ind gennem reed valven når der er vakuum ved udstødningens forrør.
Vakuum opstår ved udstødningens forrør på grund af udstødningens opbygning.
Udstødningen er lavet med rør af forskellige tykkelse og længde for at opnå dette vakuum der både hjælpe med at luft ind gennem reed valven men også at suge udstødningsgasserne ud af cylinderen når udstødnings ventilen åbnes.
Ventildæksel reed valve
Ventildæksel reed valve
Her ses selve reed valven.
Reed valve
Den bøjede metalplade stopper reed valvens tyndeplade så den ikke kan bukke for meget.
Reed valve
Luften suges ind gennem hullet her til udstødningskanalen hvor luften bliver blandet med udstødningsgasserne før de når katalysatoren.
Hul som går ind til udstødningsgasserne lige efter udstødningsventilen
Her ses udstødningsporten hvor luften blandes med udstødningsgasserne.
Topstykke udstødningsport

Det ekstra luft hjælper katalysatoren med at lave uforbrændt benzin (HC) om til mindre skadelide stoffer som CO2 og H2O.

Her set et sekundærtluft indsugningssystem på en Sym scooter.
Sekundært luftindsugning på sym
På nogle scootere sidder reed valven på udstødningens forrør.
Reed valve ved udstødning
Reed valve
På de scootere hvor reed valven sidder på forrøret er hullet i topstykket lukket.
Lukket hul i topstykke

Normalt kan der komme luft mellem de 2 store huller/slanger i det sekundære luftfilter.
Ved deacceleration vil der opstå et kraftigt vakuum i indsugningsstudsen fordi vippegasspjældet i karburatoren lukkes som vil aktivere "air injection cutoff valve" så der ikke kan komme luft mellem de 2 store huller.
"Air injection cutoff valve" lukker for luften til udstødningen så udstødningsgasserne ikke efterbrændes som ellers ville give knald lyde fra udstødningen.
Sekundært luftfilter

Sekundære luftfilter :


Filtrer luften.


Air injection cutoff valve :


Når der pludselig gives slip på gashåndet (deacceleration) så lukker air injection cutoff valven for at undgå at der kommer luft ind i udstødningen som ellers ville resultere i knald lyde fra udstødningen.


Reed valve :


Luften kan kun komme den ene vej igennem reed valve.
Har læst at den kun virker når scooteren køre under 50km/t.


Slangerne :


Ifølge servicemanualen til Kymco Super 8 er det meget vigtigt at slange længden er den samme ved eventuelt udskiftning.
Jeg tror det er den tykke slange som har et lille smalt stykke slange limet på hvor længden er vigtig.
Den tykke slangen som suger frisk luft ind til det sekundære luftfilter har et kort stykke slange limet på som er halvt så tykt som resten af slangen.
Jeg ved ikke hvorfor den har fået limet en mindre slange på for det må jo mindske luft indsugningen.

Sekundært luftfilter system
Udstødning
Udstødningens opgave er blandt andet at dæmpe lyden.
På Kymco Super 8 sidder en udstødning med katalysator.
Udstødningen har en metalring som pakning mellem udstødning og cylinder.
Udstødningen har 2 rustfri stål plader for at beskytte mod forbrænding da udstødningen bliver meget varm.
På forrøret sidder en skrue som giver adgang til indersiden af forrøret så man kan måle udstødningsgasserne før de når katalysatoren.
Udstødning
Udstødningen er gerne sat fast på cylinderen med 2 skruer eller 2 møtrikker.
Udstødnings skruer
Udstødningen kan være bygget med flere indvendige rør af varierende størrelse og længde så der dannes undertryk som hjælper med at suge udstødningsgasserne ud af cylinderen og også at suge luft ind gennem der sekundære luftfilter.
Vakuumet hjælper også med at suge benzin/luft ind i cylinderen når begge ventiler er åbne.

Her ses hvordan en udstødning kan se ud indvendigt.
Udstødning katalysator indeni
Katalysator
En katalysator er et stof som hjælper med en kemisk reaktion uden selv at blive ændret.

I en udstødning med katalysator sidder et "net" med stor overflade som er belagt med stofferne platin (Pt), palladium (Pd) eller rhodium (Rh) som er katalysatorerne.
Katalysator net
Udstødning med katalysator
Katalysatoren omdanner skadelige udstødningsgasser til mindre skadelige stoffer.

Udstødningsgasserne består blandet andet af :


Kulbrinte (HC) som er uforbrændt benzin
Kulilte (CO)
Kuldioxid (CO2)
Kvælstofilte (NOx)


Katalysatoren begynder at virke når katalysatoren er cirka 300 grader celsius.
Katalysatoren virker bedst når den er cirka 600 grader celsius.
Hvis temperaturen overstiger 900-1000 grader celsius så bliver den aktive overflade ødelagt.

Der tilføjes luft til udstødningsgasserne før de når katalysatoren for at hjælpe med at omdanne gasserne.
Luften bruges til at ilte udstødningsgasserne.
Katalysatoren spalter kvælstofilte (NOx) til N2 og O2.
Kulilte (CO) og kulbrinte (HC) omdannes ved hjælp af den tilføjte luft til vanddamp og kuldioxid.

Hvis man bruger blyholdig benzin så sætter blyet sig fast på katalysator stofferne og katalysatoren holder op med at virke.

En 2 vejs katalysator kan konvertere 2 slags stoffer. HC og CO
En 3 vejs katalysator kan konvertere 3 slags stoffer. HC og CO og NOx

NOx laves om til O2 og N2 ved at tilføje ilt.
CO laves om til CO2 ved at tilføje ilt.
HC laves om til CO2 og H2O.

Under optimale forhold består udstødningsgasserne efter katalysatoren primært af O2, N2, CO2 og H2O.
Katalysatoren virker bedst når motoren kører med et blandingsforhold på mellem 14,6-14,8 dele luft til 1 del benzin (vægtmæssigt).

I servicemanualen til Kymco Super 8 står der at udstødningen ved tomgang normalt indenholder 2-3 % CO og maksimum 700 ppm HC.
PPM = Parts Per Million = dele per million.

Måling af udstødningsgasser :


Jeg har prøvet at måle udstødningsgasserne på min scooter.

Jeg målet i 3 omgange.

Måling ved hul i forrør. Motor er lige startet :


CO = 8,442 %
HC = 1860 ppm (dele per million)
CO2 = 4,96 %
COcor = 9,45 %

Måling bagerst på udstødning :


CO = 3,324 %
HC = 1172 ppm (dele per million)
CO2 = 8,43 %
COcor = 4,24

Måling bagerst på udstødning. Motor er varm :


CO = 1,693 %
HC = 711 ppm (dele per million)
CO2 = 8,19 %
COcor = 2,57

Den sidste måling hvor motoren er varm passer meget godt med de tal der står i manualen.
Kulstof beholder
På nogle scootere findes en beholder med aktivt kulstof.
Kulstof beholderen kaldes "charcoal canister" på engelsk.

Det aktive kulstof i beholderen opsuger benzindampe fra benzintanken.
Når motoren køre så åbner "purge control valven" på grund af vakuum i indsugningsstudsen og benzindampe i det aktive kul suges ind sammen med frisk luft.

På scootere med kulstof beholder slutter benzindækslet helt tæt.

Her ses systemet fra en Sym Mio.
Kulstof beholder kredsløb
Når motoren køre vil vakuumet i indsugningsstudsen åbne "purge control valve".
Når "purge control valve" er åben kan benzindampene fra kulstof beholderen suges ind ved karburatoren.
Så vidt jeg kan se fungere "purge control valve" ligesom en automatisk benzinhane.

Her ses systemet fra en Piaggio Fly 150 ccm.
Kulstof beholder kredsløb
"Roll-over valve" lukker hvis scooteren vælter sådan at benzin fra benzintanken ikke løber ind i kulstofbeholderen.
Når der bruges benzin fra bentanken så tillader "Roll-over valve" at samme mængde luft kan komme ind i benzintanken.
Kulstof beholder roll-over valve sikkerhedsventil safety valve
Sikkerhedsventilen virker begge veje.
Det et eller andet med at luften suges hen til indsugningsstudsen når vakuumet er over 200mbar.
Det vist noget med at vakuumet ikke er så stort i tomgang så her er sikkerhedsventilen lukket.
Kulstof beholder roll-over valve sikkerhedsventil safety valve
Translate
Søg
 
Tip : Skriv kun 1 eller 2 ord og undgå tegn som + og - og / for at finde flest sider.
Fundet en fejl ?
Giv besked om stavefejl eller anden fejl ved at markere teksten og trykke CTRL og ENTER
Orphus stavekontrol. Hvis du ser en stavefejl kan du marker teksten og trykke CTRL og ENTER
Tilfældigt link
Login
Udskriv