Her på siden kan du få nogle råd hvis du skal købe ny eller brugt scooter.
Kontakt mig gerne hvis du selv har købt scooter og har nogen gode råd til denne side.
Køb af ny scooter
Opret forsikring
Nogle butikker kan hjælpe dig med at oprette en forsikring når du køber en scooter hos dem.
Beslut dig for om du vil oprette forsikring hos det forsikringsselskab de tilbyder i butikken eller om du selv vil tage kontakt til et andet forsikringsselskab.
Når du opretter en forsikring så får du et forsikringsbevis.
Enten i butikken eller af det forsikringsselskab du vælger.
Forsikringen gælder med det samme selv før du har betalt for den.
Typeattest
Når du køber en ny scooter får du en typeattest som er underskrevet af importøren og sælgeren/butikken.
Nummerplade
Hvis du køber din nye scooter i en butik som tilbyder at hente nummerpladen for dig så beslut om du vil lade butikken gør det eller om du selv vil hente og købe nummerpladen hos skat.
Butikken skal gerne have 500-1000 kroner hvis de skal hente nummerpladen.
Hvis du selv vil købe din nummerplade så tag dit forsikringsbevis og typeattest med til skat.
I butikken eller hos skat kan du få et papir som hedder "Anmeldelse til syn og/eller registrering af motorkørertøjer m.v." (også kaldet MO 2A) som du udfylder.
Så afleverer du alle 3 papirer til skat og betaler for nummerpladen.
Nummerpladen koster 90 kroner hvis den er til en 30 km/t scooter.
Eller 590 kroner hvis den er til en 45 km/t scooter.
Jeg kan ikke huske om de beholder alle papirerne men du kan eventuelt tage en kopi af papirerne hvis du vil kunne huske dem.
Det kan tage flere timer at stå i kø hos skat så tag noget underholdning med.
Køb af brugt scooter
Mit bedste råd til køb af brugt scooter er at du skal prøve at køre på scooteren inden du køber den.
Når du prøver en tur kan du måske mærke, høre og føle om der er noget i vejen med scooteren.
Køber du en scooter som ikke kan starte kan der være mange grunde til at den ikke kan starte og det kan blive dyrt og tage lang tid at lave, specielt hvis du ikke selv kan lave den og skal betale et værksted/mekaniker for at lave den.
Her er nogle links til hjemmesider hvor du kan finde brugte scootere og selv kan oprette en annonce.
Kør en tur på den.
Passer scooterens højde til dig.
Kan du nå jorden med fødderne når du holder stille uden at du skal ned fra sædet.
Rammer styret dine ben når der drejes.
Virker både el og kickstarter.
Kan den holde sig selv kørende i tomgang.
Virker alle lys (kort/langt,bag,bremse,blink,position,instrument,nummerplade).
Virker bremserne.
Jo flere km den har kørt jo mere slidt er den.
Spørg sælgeren om at se papir, manualer og kvitteringer.
Få en snak med ejeren og spørg om alt er originalt eller om der er skiftet nogle dele på den.
Spørg om den har været ude for en ulykke så stellet eller andre dele eventuelt er skæve.
Spørg ejeren hvor hurtigt den kan køre og prøv det selv.
Check at ratlås, sædelås, topbokslås, ekstra lås virker og at alle nøglerne følger med.
Check at stelnummer og motornummer ikke er forsøgt fjernet eller ændret.
Undersøg scooterens ny pris. Det kan være at scooteren nu kan købes billigere end dengang sælgeren købte sin.
Det mindre vigtige
Spørg sælgeren om hvad der er i stykker og hvad der ikke virker så godt og overvej om du vil betale de ekstra penge til køb at nye dele og den tid det vil tage dig og lave det.
Check for rust (specielt udstødningen er tit rusten).
Tag fat i scooterens dele og check at de sidder fast eller om noget er løst/defekt.
Plastikskjoldende er ofte i stykker og er måske ikke et problem hvis du kan leve med det. Men det kan måske være svært at få fat i nye skjolde.
Tænk på at nogle scootermærker/modeller har større sandsynlighed for at blive stjålet.
Check dækkene for slid.
Andet
Følger der ekstra udstyr med... topboks, alarm, ekstra lås, hjelm.
Følger manualen med.
Hvis du har set scooteren i en annonce så se om alt nu også er som der stod i annoncen eller om sælgeren direkte har løjet om noget.
Hvis noget på scooterens skal laves af en mekaniker skal du huske på at det kan blive dyrt.
Efter købet
Hvis du køber en brugt scooter så skal du inden 3 uger aflevere en anmeldelse til skats nummerpladeekspedition og fortælle du er den nye ejer.
Du skal også kontakte et forsikringsselskab inden de 3 uger og lave en ansvarsforsikring.
Den gamle ejers forsikring gælder i 3 uger efter købet. Se forsikringsselskaber.
Når du har fået forsikringspapirene skal du have scooteren registeret i dit navn hos skats nummerpladeekspedition.
Det er gratis.
Du skal vistnok medbring dit forsikringsbevis og en anmeldelses blanket som du kan få hos skat.
Du kan finde det nærmeste nummerpladeekspedition her : http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=349004
Er det ikke sådan det foregår ?.
Undgå at blive snydt
Spørg om sælgeren har kvitteringen fra dengang sælgeren købte scooteren.
Jeg har læst at det ikke er muligt at ringe til politiet for at høre om en scooter er stjålet men du kan da selv prøve at ringe til politiet på 114 og snakke med dem.
Hvis din lokale politistation ikke vil oplyse om den er stjålet så prøv at ringe til en anden station.
Tag eventuelt en ven med som ved noget om scootere hvis du ikke selv ved så meget så kan i være to om at vurdere scooteren.
Print en slutseddel som dig og sælgeren kan udfylde sammen for at undgå eventuelle problemer og misforståelser.
Slutseddel
Ved købet kan du og sælgeren udfylde denne slutseddel som bevis for købet hvis der skulle blive nogle problemer senere.
Der er af og til nogen der skriver om at de vil købe eller har købt en brugt scooter som ikke har nogen nummerplade og papir og derfor ikke ved om det er en 30 eller 45 km/t scooter.
Hvis det er en 30 km/t scooter som er købt fra ny før den 1. Juli 2006 så skal den ikke have nummerplade på selvom den bliver solgt igen.
Men det kunne jo også være en 45 km/t scooter som har haft nummerplade men hvor den er blevet taget af. For eksempel hvis forsikringen er blevet afmeldt.
Der er vist også noget med at det kan give problemer hvis der ikke er nogen typeattest eller typegodkendelse med til scooteren.
Man kan måske ud fra stelnummeret se om det er en 30 eller 45 km/t.
I nogle typegodkendelser kan stå "Tegn 8 og 9 i stelnummeret er 30 el. 60 og angiver den maksimale hastighed = 30 km/t".
Så hvis det var en Kymco Agility og stelnummeret hedder xxxxxxx30xxxxxxxx så skulle det altså betyde at det er en 30 km/t scooter.
Se om du kan finde scooteren i galleri.
Måske der står noget om det på scooterens side.
Du kan også se nederst i hver typegodkendelse.
Kig på scooterns fabrikationsplade hvor typegodkendelsesnummeret står så du er sikker på du har fat i den helt rigtige typegodkendelse fordi der kan godt være flere forskellige typegodkendelser til samme scooter model men med forskellige typegodkendelsesnumre.
Køb af scooter på hjemmesiden
Der er en del brugere som har sprugt hvordan de kan købe de scootere der er på hjemmesiden i galleri.
Jeg sælger ikke scootere eller noget andet gennem hjemmesiden så derfor kan man ikke købe eller bestille noget.
De priser jeg skriver ved de forskellige scootere er priser jeg har set scooteren sælges til hos forskellige forhandlere.
Hvis der for eksempel står 9.995 - 10.995,- så betyder det at det billigste jeg har set den til er 9.995,- og det dyreste jeg har set den til er 10.995,-.
Oven i den pris kommer så godt som altid leveringsomkostninger og nummerplade.
Mærker som Aprilia, Kymco, Honda, Yamaha, Piaggio, Sym, PGO har gerne en forhandler liste på deres danske hjemmeside så man let kan finde en forhandler af de mærker.
De fleste kinesiske scootere som Apollo, Baotian, Kinroad, Qingqi, Skyteam, Yiben, Zongshen har gerne ikke nogen dansk hjemmeside hvor man kan se en forhandler liste så det er ofte de kinesiske scootere hvor brugerne ikke kan finde en forhandler.
Mærker som Earthenergy, Motor Mania, Texas, TMS, Yiben, Xmotos er blevet solgt i en periode men så kan forhandleren havde holdt op med at sælge dem eller gået over til et andet mærke eller firmaet er gået konkurs eller andet.
Så det er ikke alle scootere på hjemmesiden som stadig kan købes. I hvert fald ikke som ny.
Hvis det er en af de kinesiske scootere man vil købe så sælges en ligende model muligvis under et andet navn.
Du velkommen til at kontakte mig hvis du stadig ikke kan finde en forhandler.
Din kommentar
Du kan også skrive direkte til mig på
Du er også velkommen til at tilmelde dig og skrive i forummet