Her finder du info om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere som kan fås i Danmark, der må køre 30 og 45 km/t.
Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Denne hjemmeside er lavet af en scooterejer til alle som vil vide mere om 4 takt 50 ccm scootere og elektriske scootere.
Elektrisk
El diagrammer
El diagrammer til de forskellige scootere findes under download og upload.
Batteri
Der findes primært 2 typer batterier til scootere.
Vedligeholdelsesfrie (dem uden påfyldningsskruer) og traditionelle bly-syre batterier (dem med påfyldningsskruer).
På vedligeholdelsefrie batterier står der ofte MF eller "Maintenance Free".
Denne type batteri er lettest at have med at gøre da der aldrig skal fyldes demineraliseret vand på.
Traditionelle bly-syre batterier har små påfyldningsskruer hvor man engang imellem skal fylde demineraliseret vand på for at holde væskeniveauet oppe.
Der er forskel på hvor mange volt de to typer har når de er fuldt opladt.
12 volt batterier har 6 celler som hver giver cirka 2,12 til 2,2 volt når batteriet er fuldt opladt.
Det er bedste at holde batteriet fuldt opladt altid for at undgå problemer.
Hvis batteriet ikke holdes fuldt opladt kan det tage skade og vil ikke kunne holde en fuld opladning i fremtiden.
Køre man ikke så tit eller køre man kun korte ture kan det være nødvendigt at oplade batteriet engang imellem.
Dem uden påfyldningsskruer.
På engelsk hedder de Maintenance Free eller MF.
Denne type betegnes også VRLA (Valve Regulated Lead Acid) eller SLA (Sealed Lead Acid).
Når batteriet fra nyt af har fået fyldt batterisyre på og lukket skal det aldrig have fyldt hverken vand eller syre på. Derfor kaldes det vedligeholdelsesfrit.
Vedligeholdelsesfrie batterier selvaflader langsommere end traditionelle batterier.
Selvom batterisyren udvikler brint og ilt ved opladning så genbruges det inden i batteriet. Derfor er der intet udluftningshul.
VRLA, SLA, AGM og MF referer allesammen til vedligeholdelsesfrie batterier.
Jeg har læst at man ikke bør tage plastik strippen af da det kan ændre på balancen i cellerne og det vil gå ud over batteri ydelsen.
Blypladerne består af bly og calcium.
Dem med påfyldningsskruer.
Kaldes flooded lead acid eller wet på engelsk.
Traditionelle bly-syre batterier har påfyldningsskruer som kan skrues af for at få adgang til hver celle når der skal fyldes demineraliseret vand på eller når massefylden skal måles med et hydrometer.
Batterisyren udvikler brint og ilt når batteriet oplades som udluftes gennem et udluftningshul i siden af batteriet hvor en slange monteres.
Batterisyren i batteriet skal være mellem UPPER og LOWER mærkerne.
Blypladerne består af bly og antimon.
Batterisyren er gele agtig så syren ikke kan løbe ud hvis batteriet får en skade.
Batteriet kan monteres på højkant.
Blypladerne består af bly og calcium.
Vedligeholdelsesfrie (dem uden påfyldningsskruer) og traditionelle bly-syre batterier (dem med påfyldningsskruer).
På vedligeholdelsefrie batterier står der ofte MF eller "Maintenance Free".
Denne type batteri er lettest at have med at gøre da der aldrig skal fyldes demineraliseret vand på.
Traditionelle bly-syre batterier har små påfyldningsskruer hvor man engang imellem skal fylde demineraliseret vand på for at holde væskeniveauet oppe.
Der er forskel på hvor mange volt de to typer har når de er fuldt opladt.
12 volt batterier har 6 celler som hver giver cirka 2,12 til 2,2 volt når batteriet er fuldt opladt.
Det er bedste at holde batteriet fuldt opladt altid for at undgå problemer.
Hvis batteriet ikke holdes fuldt opladt kan det tage skade og vil ikke kunne holde en fuld opladning i fremtiden.
Køre man ikke så tit eller køre man kun korte ture kan det være nødvendigt at oplade batteriet engang imellem.
Vedligeholdelsesfrit batteri :
Dem uden påfyldningsskruer.
På engelsk hedder de Maintenance Free eller MF.
Denne type betegnes også VRLA (Valve Regulated Lead Acid) eller SLA (Sealed Lead Acid).
Når batteriet fra nyt af har fået fyldt batterisyre på og lukket skal det aldrig have fyldt hverken vand eller syre på. Derfor kaldes det vedligeholdelsesfrit.
Vedligeholdelsesfrie batterier selvaflader langsommere end traditionelle batterier.
Selvom batterisyren udvikler brint og ilt ved opladning så genbruges det inden i batteriet. Derfor er der intet udluftningshul.
VRLA, SLA, AGM og MF referer allesammen til vedligeholdelsesfrie batterier.
Jeg har læst at man ikke bør tage plastik strippen af da det kan ændre på balancen i cellerne og det vil gå ud over batteri ydelsen.
Blypladerne består af bly og calcium.
Traditionelt bly-syre batteri :
Dem med påfyldningsskruer.
Kaldes flooded lead acid eller wet på engelsk.
Traditionelle bly-syre batterier har påfyldningsskruer som kan skrues af for at få adgang til hver celle når der skal fyldes demineraliseret vand på eller når massefylden skal måles med et hydrometer.
Batterisyren udvikler brint og ilt når batteriet oplades som udluftes gennem et udluftningshul i siden af batteriet hvor en slange monteres.
Batterisyren i batteriet skal være mellem UPPER og LOWER mærkerne.
Blypladerne består af bly og antimon.
Gel batteri :
Batterisyren er gele agtig så syren ikke kan løbe ud hvis batteriet får en skade.
Batteriet kan monteres på højkant.
Blypladerne består af bly og calcium.
Mere om batteri
Batteriets kemi :
Batteriets blyplader (elektroder) og batterisyre (elektrolyt) ændre sig når batteriet oplades og aflades.
Tegningerne her er forenklet. Batteriet ser ikke sådan ud i virkeligheden.
Her ses et batteri med en + og - terminal som har hver deres blyplade i batterisyre.
Pb = Bly.
H2SO4 = Svovlsyre.
PbO2 = Blyperoxid.
PbSO4 = Blysulfat.
H2O = Vand.
Når batteriet er afladt sidder der et blysulfat lag på bly pladernes overflade.
Hvis blysulfaten på blypladerne får lov at sidde i lang tid så begynder de at danne krystaller.
Det er disse krystaller af blysulfat som kaldes for sulfatering.
Når et batteri er svært at oplade og ikke kan modtage en fuld opladning kan det skyldes sulfatering.
For at undgå sulfatering skal man holde batteriet fuldt opladt altid.
Levetid :
2 år er så vidt jeg kan forstå en almindelig levetid for et batteri.
Efter 2 år skulle batteriet trænger til at blive skiftet ud.
Stelforbindelse :
Batteriets negative (-) terminal er forbundet til scooterens stel.
Hvis scooteren ikke bruges i lang tid kan man fjerne kablet på den negative (-) terminal. Dermed aflades batteriet ikke så meget.
Demineraliseret vand :
Vand fra vandhanen indenholder mineraler og salte.
Det kan ses på bunden af en gryde hvis man har kogt vand.
Hvis man bruger vandhanevand i batteriet ville det forringe batteriet fordi mineralerne og saltene vil give modstand.
Derfor skal man bruge demineraliseret vand istedet for vandhanevand når der skal fyldes vand på et traditionelt bly-syre batteri.
Vedligeholdelsesfri batterier skal aldrig have fyldt demineraliseret vand på.
Fjernelse af batterikabler :
Når kablerne skal fjernes fra batteriet så fjern først det negative (-) kabel som er stelforbindelsen.
Fjern derefter det positive (+) kabel.
Når du skal montere kablerne skal du starte med at montere det positive (+) kabel.
Ved at fjerne og montere kablerne i denne rækkefølge undgår man at lave gnister.
Det negative (-) kabel er ofte blåt, grønt eller sort.
Det positive (+) kabel er ofte rødt.
Kapacitet (Ah) :
Ah står for "Ampere Hours". Ampere timer på dansk.
Ah er batteriets kapacitet og fortælle hvor mange ampere det kan levere i 1 time når det er fuldt opladt.
Hvis et fuldt opladt 7 Ah batteri i 1 time aflades med 7 ampere så vil spændingen være faldet til omkring 10,5 volt og batteriet er dermed helt afladt.
Koldt vejr nedsætter den kemiske proces i batteriet.
Derfor har batteriet færre ampere timer (Ah) i koldt vejr end i varmt vejr.
Blandt andet derfor opleves start problemer gerne i koldtvejr.
Batteriets Ah viser normalt kapaciteten ved 20 grader celsius.
Af en eller anden grund står der ikke altid på batteriet hvor mange Ah det har.
Dog kan der stå et tal i batteri modellen f.eks 7 tallet i GTX7A-BS.
Dette tal passer gerne med Ah men nogle gange er batteriets Ah 1 eller 2 værdier mindre end dette tal.
YTZ7S har for eksempel 6 Ah og YTZ14S har 12Ah.
Selvafladning :
Batteriet aflades af sig selv, selvom det ikke bliver brugt.
Dette fænomen kaldes selvafladning.
Høje temperaturer øger selvafladningen. Jo højere temperatur jo hurtigere selvaflader batteriet.
Vedligeholdelsesfrie batterier aflades langsommere end traditionelle bly-syre batterier.
Batteriets selvafladning kan ligge på 0,3-1,5% af batteriets kapacitet per dag når temperaturen er 20-30 grader celsius.
Et batteri aflader sig selv fuldstændigt i løbet af 1-3 måneder.
Batterisyre :
Batterisyre består af svovlsyre og vand.
Svovlsyre er tungere end vand.
Batterisyren i batteriet består cirka af:
35% svovlsyre (H2SO4).
65% vand (H20).
Mængden af svovlsyre og vand svinger alt efter hvor meget batteriet er opladt.
Når batteriet aflades omdannes noget af væsken til vand.
Undgå kontakt med batterisyre.
Batterisyre er skadelig for øjne, hud og tøj.
Massefylde :
Et hydrometer bruges til måling af batterisyrens massefylde.
Altså hvor tung væsken er.
Batterisyren til det viste batteri har en massefylde på 1,32 ved 20 grader celsius. Ihvertfald før det hældes i batteriet.
Et traditionelt batteri kan have en massefylde på cirka 1,265 når det er fuldt opladt.
Et vedligeholdelsesfrit batteri kan have en massefylde på cirka 1,280 når det er fuldt opladt.
Det er fordi jo mere opladt batteriet er jo mere svovlsyre er der i batterisyren og jo tungere er batterisyren.
Et traditionelt batteri kan have en massefylde på cirka 1,265 når det er fuldt opladt.
Et vedligeholdelsesfrit batteri kan have en massefylde på cirka 1,280 når det er fuldt opladt.
Det betyder at 1 cm³ af batterisyren vejer 1,280 gram.
Batteri producenterne bruger forskellig koncentration af batterisyre til forskellige batteri typer så derfor kan massefylden svinge lidt.
Massefylden påvirkes af temperaturen.
Målingen skal normalt tages ved 20-25 grader celsius.
Jo højere temperatur jo lavere vil hydrometeret vise.
Massefylden falder med cirka 0,007 for hver 10 grader celsius temperaturen stiger.
Gas :
Når batteriet bliver opladt og batterispændingen har opnået 14 volt (ved 25 grader celsius) vil vandet i batterisyren spaltet til hydrogen og oxygen.
Hydrogen gas stiger op ved de negative blyplader.
Oxygen gas stiger op ved de positive blyplader.
Hydrogen kaldes også brint.
Oxygen kaldes også ilt.
På et traditionelt batteri kommer gasserne op ved påfyldningshullerne eller ud ved udluftningshullet i siden af batteriet.
Et vedligeholdelsesfri batteri genbruger hydrogen og oxygen gasserne og laver det til vand igen inden i batteriet.
Det er på grund af denne spaltning at man ikke skal bruge alle typer opladere på vedligeholdelsesfrie batterier.
Frysning :
Vand fryser ved 0 grader.
Batterisyre fryser ved cirka -60 grader hvis batteriet er fuldt opladt.
Når batteriet aflades bliver noget af batterisyren omdannet til vand.
Jo mere afladt batteriet er jo færre minus grader skal der til før batterisyren fryser.
Så hvis batteriet er meget afladt så kan væsken fryse ved nogle få minus grader.
Hvis vandet i batterisyren fryser så udvidder der sig og kan skade og ødelægge batteriet.
Opbevaring :
Batteriet skal helst opbevares køligt da det aflades hurtigere jo varmere det er.
Mål volt niveauet og oplad en gang om måneden hvis nødvendigt for at holde det fuldt opladt.
Rengøring :
Børst + og - terminalerne med en stålbørste.
Monter kablerne.
Smør terminalerne med fedt eller vaseline efter kablerne er monteret for at undgå korrision.
Rengør stykket mellem terminalerne for at undgå at der kan gå strøm over.
Sulfatering :
Når et batteri er afladt og ikke har været brugt i længere tid vil blysulfaten (PbSO4) som findes på blypladernes overflade begynde at danne krystaller.
Dette fænomen kaldes sulfatering.
Disse krystaller er ikke elektrisk ledende og vil derfor give modstand i batteriet og dermed forringe batteriet.
Når et batteri bliver sulfateret kan det være svært at opnå en fuld opladning.
Sulfatering opstår kun hvis batteriet bliver afladt så hvis man vil undgå det skal man sørge for at holde sit batteri fuldt opladt hele tiden.
Desulfatering :
For at oplade et batteri som er blevet sulfateret kan det kræve en højere spænding end normalt.
Batteriet kan ikke tage imod en opladning ved normal spænding på grund af modstanden i sulfateringskrystallerne.
Der kan bruges en højere spænding på op til 22-25 volt og en meget lav ampere i 2 timer for at fjerne denne sulfatering og når batteriets indre modstand er faldet kan det oplades på normalt vis.
Fuldautomatiske opladere finder selv ud af om batteriet er sulfateret og kræver speciel opladning.
CCA :
CCA står for "Cold Cranking Amps" eller "kold start ampere" på dansk.
Det er batteriets evne til at levere en høj ampere når temperaturen om vinteren er lav så man let kan starte motoren.
Et GTX7A-BS batteri har for eksempel 85 CCA.
Jeg har endnu ikke set det oplyst på scooter batterier hvor mange CCA de har, men det kan findes i datablade fra producenten.
CCA afhænger af antallet af bly plader og deres overflade areal.
CCA måles ved -18 grader celsius (0 grader fahrenheit).
Scooterens indbyggede oplader :
På scooteren sidder en generator som blandet andet bruges til at oplade batteriet.
Generatoren levere et varierende antal volt afhængig af hvor hurtigt motoren køre.
Generatoren er forbundet til spændingsregulatoren som begrænser volt niveauet som bruges til at oplade batteriet med til 14-15 volt.
Lær mere om batterier :
Oplader typer
Der findes flere forskellige typer opladere.
Fælles for dem alle er at de kan oplade et batteri.
Nogle opladere er ikke egnet til vedligeholdelsesfrie batterier fordi de oplader for kraftigt.
På vedligeholdelsesfrie batterier kan man bruge en oplader type som nogen gange kaldes "flydelader" eller "impulslader" eller en automatisk oplader.
Den simpleste oplader er en transformator.
Her skal man selv afbryde opladningen.
Denne oplader type kan bruges på traditionelle batterier men skulle ikke være beregnet til vedligeholdelsesfrie battierier.
Her ses en automatisk oplader fra TecMate som hedder OptiMate 4.
Den kan bruges til traditionelle, vedligeholdelsesfrie og gel batterier.
Den måler hvor mange volt batteriet har under opladningen for at justere hvor mange volt og ampere der skal oplades med.
Opladeren bruger forskellige ladekurver hvor den oplader et stykke tid og derefter holder den en pause og måler om batteriet modtager opladningen.
Der er ingen knapper på denne oplader og man kan lade batteriet være tilsluttet i mange dage uden at batteriet bliver overopladet.
Lader man oplader stå tilsluttet i lang tid stå den og holde batteriet fuldt opladt selvom batteriet selvaflader.
Lamperne fortæller hvad oplader er igang med og om batteriets tilstand.
Her ses en automatisk oplader fra Yuasa som hedder MB-2020.
Der er en tænd/sluk knap og en knap hvor man kan indstille om den skal oplade et nyt batteri "NEW" eller et brugt batteri som har været opladt før "NORMAL".
Her ses en automatisk oplader fra CTEK som hedder XS 800.
Her ses ikke en "constant current" oplader fordi jeg ikke har noget billed men det sådan en de har på værksteder og som ofte bruges til at oplade bil batterier.
En oplader type hedder "constant current" fordi de oplader med de samme antal ampere hele tiden som ikke ændres under opladningen.
En "constant current" oplader kan for eksempel oplade med 5 ampere.
En anden oplader type hedder "constant voltage" fordi de oplader med de sammen antal volt hele tiden som ikke ændres under opladningen.
En "constant voltage" oplader kan for eksempel oplade med 14,40 til 14,70 volt.
En "variable voltage" oplader variere volt niveauet under opladnigen.
En "variable current" oplader variere ampere niveauet under opladnigen.
Fælles for dem alle er at de kan oplade et batteri.
Nogle opladere er ikke egnet til vedligeholdelsesfrie batterier fordi de oplader for kraftigt.
På vedligeholdelsesfrie batterier kan man bruge en oplader type som nogen gange kaldes "flydelader" eller "impulslader" eller en automatisk oplader.
Den simpleste oplader er en transformator.
Her skal man selv afbryde opladningen.
Denne oplader type kan bruges på traditionelle batterier men skulle ikke være beregnet til vedligeholdelsesfrie battierier.
Her ses en automatisk oplader fra TecMate som hedder OptiMate 4.
Den kan bruges til traditionelle, vedligeholdelsesfrie og gel batterier.
Den måler hvor mange volt batteriet har under opladningen for at justere hvor mange volt og ampere der skal oplades med.
Opladeren bruger forskellige ladekurver hvor den oplader et stykke tid og derefter holder den en pause og måler om batteriet modtager opladningen.
Der er ingen knapper på denne oplader og man kan lade batteriet være tilsluttet i mange dage uden at batteriet bliver overopladet.
Lader man oplader stå tilsluttet i lang tid stå den og holde batteriet fuldt opladt selvom batteriet selvaflader.
Lamperne fortæller hvad oplader er igang med og om batteriets tilstand.
Her ses en automatisk oplader fra Yuasa som hedder MB-2020.
Der er en tænd/sluk knap og en knap hvor man kan indstille om den skal oplade et nyt batteri "NEW" eller et brugt batteri som har været opladt før "NORMAL".
Her ses en automatisk oplader fra CTEK som hedder XS 800.
Her ses ikke en "constant current" oplader fordi jeg ikke har noget billed men det sådan en de har på værksteder og som ofte bruges til at oplade bil batterier.
Constant current og constant voltage :
En oplader type hedder "constant current" fordi de oplader med de samme antal ampere hele tiden som ikke ændres under opladningen.
En "constant current" oplader kan for eksempel oplade med 5 ampere.
En anden oplader type hedder "constant voltage" fordi de oplader med de sammen antal volt hele tiden som ikke ændres under opladningen.
En "constant voltage" oplader kan for eksempel oplade med 14,40 til 14,70 volt.
Variable current og variable voltage :
En "variable voltage" oplader variere volt niveauet under opladnigen.
En "variable current" oplader variere ampere niveauet under opladnigen.
Ladekurver
Ladekurver :
Når en automatisk oplader ændre volt og ampere niveau under opladningen får vi det jeg kalder ladekurver.
Her ses ladekurver for CTEK XS 800 med 3 forskellige opladningsstadier.
Hoved opladningen er den periode hvor 80% af opladningen sker.
Absorbering oplader til næsten 100%.
Puls holder batteriet fuldt opladet mellem 95% og 100%.
En automatisk oplader kan stå og skifte mellem de forskellige faser flere gange under opladningen.
Her ses flere ladekurver som en oplader kan gennemgå.
Her ses ladekurver for Optimate 4.
Den røde periode til venstre startes hvis batteriet er sulfateret.
De gule perioder i midten er selve hoved opladningen.
De grønne perioder til højre er vedligeholdelse som holder batteriet fuldt opladt.
Lamperne på opladeren fortæller hvilken periode opladeren er igang med.
Lamperne fortæller hvor mange ampere batteriet oplades med.
Følg med under opladningen :
Ved at tilslutte 2 multimetre kan man følge med under opladningen.
De 2 multimetre viser hvor mange volt og ampere batteriet bliver opladt med.
Batteri kan ikke opnå en fuld opladning :
Jeg har opladt mit vedligeholdelsesfrie batteri med optimate 4 men kunne ikke få det fuldt opladt til de 13,1 volt som står i manualen.
Jeg skrev til tecmate som laver opladeren og spurgte hvorfor.
Tecmate skrev :
There are some good reasons for what you measured on these batteries.
If these AGM batteries are not new, it’s possible that they “behave” as a classic filler cap battery. In that case, it’s normal that you measure only 12,6v.
But if the batteries are new, it’s still possible that they were not well charged for the very first time at the point of sales. If this is the case, it means that your batteries have a capacity lower than 100% and so you can’t measure 13,1v.
We advise you to let the charger connected as long as possible. It’s not impossible that after a while, the voltage will increase from 12,6 till e.g. 12,9 v.
Så det lader til at mit batteri ikke blev opladt i butikken dengang jeg købte min scooter og derfor kan det ikke modtage en fuld opladning.
Batteri koder
Her ses et GS Yuasa GTX7A-BS batteri.
GS Yuasa er producenten.
GT = GS Yuasa vedligeholdelsesfrit batteri.
X = Høj ydelse (har 12 ekstra bly plader som giver bedre start kraft).
7 = Ydelses niveau.
A = Hvor + og - terminalerne er placeret.
B = Terminal type.
S = Forseglet. Kan ikke spilde batterisyre.
Her kan du afkode dit yuasa batteri hvis du har sådan et batteri.
GS Yuasa er producenten.
GTX7A-BS betyder :
GT = GS Yuasa vedligeholdelsesfrit batteri.
X = Høj ydelse (har 12 ekstra bly plader som giver bedre start kraft).
7 = Ydelses niveau.
A = Hvor + og - terminalerne er placeret.
B = Terminal type.
S = Forseglet. Kan ikke spilde batterisyre.
Her kan du afkode dit yuasa batteri hvis du har sådan et batteri.
Generator
Generatoren består af et svinghjul og en stator.
Generatoren laver strøm til scooterens lys og til opladning af batteriet.
Generatoren findes på højre side af motoren under blæserskjoldet.
Blæseren sidder på svinghjulet.
Her ses svinghjulet.
Svinghjulet er magnetisk på indersiden.
Bag svinghjulet sidder statoren.
Her ses statoren.
Når motoren køre vil svinghjulet dreje rundt og der bliver lavet elektricitet i statoren.
Jo hurtigere motoren køre jo flere volt vil statorens levere.
Statoren består af 1 eller 2 spoler.
På scootere med 1 spole bruges samme spole til både lys og batteri opladning.
På scootere med 2 spoler bruges 1 spole til lys og 1 spole til batteri opladning.
Statorens spole/spoler er forbundet med spændingsregulatoren.
Generatoren på en Kymco Super 8 har en kapacitet på 144 watt ved 5000 o/min.
Det vil sige at generatoren maksimalt kan levere 144 watt til alt elektrisk udstyr på scooteren.
Hvis der er et større forbrug vil det gå ud over batteri opladningen.
På Kymco Super 8 sidder 2 forlys pærer på 35/35 watt så hvis man kører med det lange lys heletiden så vil det gå ud over batteri opladningen.
De fleste 50 ccm scootere har en generator med 1 fase fordi de har et lille strøm forbrug.
Der findes også generatoere med 3 faser som bruges på scootere med stort strømforbrug.
Her ses generator data for Kymco Agility som har 2 spoler.
Her ses generator data for Kymco Super 8 som har 1 spole.
På den stator der sidder på min Kymco super 8 har jeg målt 0,6-1,0 ohm.
Ved at afmontere stikket fra statoren til spændingsregulatoren har jeg i tomgang målt 46 volt.
Og ved fuld hastighed har jeg målt 111 volt.
Generatoren laver strøm til scooterens lys og til opladning af batteriet.
Generatoren findes på højre side af motoren under blæserskjoldet.
Blæseren sidder på svinghjulet.
Her ses svinghjulet.
Svinghjulet er magnetisk på indersiden.
Bag svinghjulet sidder statoren.
Her ses statoren.
Når motoren køre vil svinghjulet dreje rundt og der bliver lavet elektricitet i statoren.
Jo hurtigere motoren køre jo flere volt vil statorens levere.
Statoren består af 1 eller 2 spoler.
På scootere med 1 spole bruges samme spole til både lys og batteri opladning.
På scootere med 2 spoler bruges 1 spole til lys og 1 spole til batteri opladning.
Statorens spole/spoler er forbundet med spændingsregulatoren.
Generatoren på en Kymco Super 8 har en kapacitet på 144 watt ved 5000 o/min.
Det vil sige at generatoren maksimalt kan levere 144 watt til alt elektrisk udstyr på scooteren.
Hvis der er et større forbrug vil det gå ud over batteri opladningen.
På Kymco Super 8 sidder 2 forlys pærer på 35/35 watt så hvis man kører med det lange lys heletiden så vil det gå ud over batteri opladningen.
De fleste 50 ccm scootere har en generator med 1 fase fordi de har et lille strøm forbrug.
Der findes også generatoere med 3 faser som bruges på scootere med stort strømforbrug.
Her ses generator data for Kymco Agility som har 2 spoler.
Her ses generator data for Kymco Super 8 som har 1 spole.
På den stator der sidder på min Kymco super 8 har jeg målt 0,6-1,0 ohm.
Ved at afmontere stikket fra statoren til spændingsregulatoren har jeg i tomgang målt 46 volt.
Og ved fuld hastighed har jeg målt 111 volt.
Spændingsregulator
Spændingsregulatorens opgave er at begrænse generatorens volt niveau og samtidig ensrette generatorens vekselsstrøm til jævnstrøm.
Sådan kan en spændingsregulator se ud.
Her ses en spændingsregulator fra en Kymco Super 8.
Jo flere o/min motoren køre med jo flere volt vil generatoren producere.
Ved 3000 o/min kan generatoren for eksempel generer 25-35 volt.
Spændingsregulatoren begrænser generatorens volt niveauet til 14-15 volt og sender de overskydende volt til stelforbindelsen.
Spændingsregulatoren kan indenholde halvledere som thyristor som under brug bliver varme.
Spændingsregulatoren har derfor kølefinner.
Her ses spændingsregulator data for Kymco Agility.
Der findes forskellige typer spændingsregulatorer.
Spændingsregulatoren på en Kymco Super 8 er af typen "Single-phase full-wave SCR".
Generatoren levere 1 fase til spændingsregulatoren.
SCR betyder thyristor.
Generatoren levere enten 1 fase eller 3 faser.
De fleste generatorer på 50 ccm scootere har 1 fase.
På større scootere kan generatoren have 3 faser.
Spændingsregulatoren laver generatorens vekselstrøm om til jævnstrøm.
Altså strøm som kun bevæger sig i en retning.
"Half-wave" metoden bruger 1 diode til fjerne halvdelen af vekselstrømmen.
"Full-wave" metoden bruger 4 dioder til at vende halvdelen af faserne.
Her ses "full-wave" ensretning af en generator med 3 faser.
Som det ses giver "full-wave" ensretningen af 3 faser den meste stabile jævnstrøm.
Når motoren o/min er høje nok til at generatoren kan levere over 14-15 volt så vil spændingsregulatoren sende de overskydende volt til stelforbindelsen gennem i thyristor (SCR).
Når forlyset går fra at lyse fint til at lyse svagt i tomgang er det fordi thryistoren sender spolens strøm til stelforbindelsen eller noget i den stil.
De fleste 50 ccm scootere har 1 spole i generatoren som både bruges til lyset og til opladning af batteriet.
Scootere med større motor kan have 1 spole til lyset og 1 anden spole til opladning af batteriet.
Elektronikken i spændingsregulatoren er fastholdt og beskyttet af kunstharpiks som kaldes resin på engelsk.
Resin er det blanke i midten.
Resin er rimelig hårdt ved stuetemperatur men det kan blødgøres med en varmeblæser og fjernes med en lille skruetrækker.
Når resinen er fjernet kan man skrue en skrue ud og fjerne elektronikken fra huset.
Thyristorene bliver varme under brug og sidder på pladen der skrues fast på huset.
Det hvide pasta i mellem plade og hus sørger for god varmeoverførsel.
Her ses 2 runde ensrettere som den røde ledning (batteriets + terminal) er forbundet til.
Under de 2 ensrettere ses 2 thyristorer også kaldet SCR.
De 4 runde med hvid kant er ensrettere.
Skruen har siddet i hullet i midten.
Øverst ses de 2 thyristorer også kaldet SCR.
Så er det en dims som kaldes Q1 som jeg ikke ved hvad er.
Så der nogle modstande som kaldes R1, R2 osv.
Så er der nogle glas dimser som vist nok kaldes zener dioder mærket ZD.
Så der en elektrolyt kapacistor.
Her ses hvordan spændingsregulatoren er forbundet til generator, tændingslås, sikring og batteri.
Sådan kan en spændingsregulator se ud.
Her ses en spændingsregulator fra en Kymco Super 8.
Jo flere o/min motoren køre med jo flere volt vil generatoren producere.
Ved 3000 o/min kan generatoren for eksempel generer 25-35 volt.
Spændingsregulatoren begrænser generatorens volt niveauet til 14-15 volt og sender de overskydende volt til stelforbindelsen.
Spændingsregulatoren kan indenholde halvledere som thyristor som under brug bliver varme.
Spændingsregulatoren har derfor kølefinner.
Her ses spændingsregulator data for Kymco Agility.
Typer :
Der findes forskellige typer spændingsregulatorer.
Spændingsregulatoren på en Kymco Super 8 er af typen "Single-phase full-wave SCR".
Generatoren levere 1 fase til spændingsregulatoren.
SCR betyder thyristor.
Faser :
Generatoren levere enten 1 fase eller 3 faser.
De fleste generatorer på 50 ccm scootere har 1 fase.
På større scootere kan generatoren have 3 faser.
Ensretning :
Spændingsregulatoren laver generatorens vekselstrøm om til jævnstrøm.
Altså strøm som kun bevæger sig i en retning.
"Half-wave" metoden bruger 1 diode til fjerne halvdelen af vekselstrømmen.
"Full-wave" metoden bruger 4 dioder til at vende halvdelen af faserne.
Her ses "full-wave" ensretning af en generator med 3 faser.
Som det ses giver "full-wave" ensretningen af 3 faser den meste stabile jævnstrøm.
Reguleringsmetode :
Når motoren o/min er høje nok til at generatoren kan levere over 14-15 volt så vil spændingsregulatoren sende de overskydende volt til stelforbindelsen gennem i thyristor (SCR).
Når forlyset går fra at lyse fint til at lyse svagt i tomgang er det fordi thryistoren sender spolens strøm til stelforbindelsen eller noget i den stil.
Generator spoler :
De fleste 50 ccm scootere har 1 spole i generatoren som både bruges til lyset og til opladning af batteriet.
Scootere med større motor kan have 1 spole til lyset og 1 anden spole til opladning af batteriet.
Adskilt spændingsregulator fra Kymco Super 8 :
Elektronikken i spændingsregulatoren er fastholdt og beskyttet af kunstharpiks som kaldes resin på engelsk.
Resin er det blanke i midten.
Resin er rimelig hårdt ved stuetemperatur men det kan blødgøres med en varmeblæser og fjernes med en lille skruetrækker.
Når resinen er fjernet kan man skrue en skrue ud og fjerne elektronikken fra huset.
Thyristorene bliver varme under brug og sidder på pladen der skrues fast på huset.
Det hvide pasta i mellem plade og hus sørger for god varmeoverførsel.
Her ses 2 runde ensrettere som den røde ledning (batteriets + terminal) er forbundet til.
Under de 2 ensrettere ses 2 thyristorer også kaldet SCR.
De 4 runde med hvid kant er ensrettere.
Skruen har siddet i hullet i midten.
Øverst ses de 2 thyristorer også kaldet SCR.
Så er det en dims som kaldes Q1 som jeg ikke ved hvad er.
Så der nogle modstande som kaldes R1, R2 osv.
Så er der nogle glas dimser som vist nok kaldes zener dioder mærket ZD.
Så der en elektrolyt kapacistor.
Her ses hvordan spændingsregulatoren er forbundet til generator, tændingslås, sikring og batteri.
Sikring
Sikringer beskytter det elektriske system ved fejl.
Sikringer er mærket med det antal ampere de kan tåle før tråden smelter.
Her ses en sikring på 7 ampere.
Sikringen ligger i en holder.
På Kymco Super 8 findes 3 sikringer på 7 og 7 og 10 ampere.
Sikringen indenholder en metal tråd på en bestemt tykkelse.
Jo tykkere metal tråd, jo flere ampere kan tråden klare før den bliver så varm at den smelter.
Hvis der sker en kortslutning i scooterens elektriske system så vil sikringens tråd smelte først sådan at det ikke går ud over ledningsnettet eller andet elektrisk udstyr.
Her ses en anden type sikring.
Sikringer er mærket med det antal ampere de kan tåle før tråden smelter.
Her ses en sikring på 7 ampere.
Sikringen ligger i en holder.
På Kymco Super 8 findes 3 sikringer på 7 og 7 og 10 ampere.
Sikringen indenholder en metal tråd på en bestemt tykkelse.
Jo tykkere metal tråd, jo flere ampere kan tråden klare før den bliver så varm at den smelter.
Hvis der sker en kortslutning i scooterens elektriske system så vil sikringens tråd smelte først sådan at det ikke går ud over ledningsnettet eller andet elektrisk udstyr.
Her ses en anden type sikring.
Starter motor
Her ses en starter motor.
Her ses en starter motor monteret i motorblokken.
Her ses tænderne fra start motoren.
Her ses børsterne og der sted hvor børsterne har kontakt med den roterende del.
Her ses den ene børste som har kontakt med 2 af "felterne" på "kommutatoren".
Her ses børsterne og fjedre bag dem som presser børsterne ind på den roterende del.
Børsterne slides og kan på nogle motorer udskiftes.
Her ses den del som roter når starter motoren bruges.
På indersiden af selve huset sidder 2 magneter.
Nogle folk har skrevet om at deres starter motoren køre den forkerte vej.
Retningen kan muligvis ændres ved at huset med de 2 magneter drejes en halv omgang sådan at den magnet som før var oppe nu er nede. På den måde skulle motoren dreje den anden vej. Jeg har ikke testet om det er rigtigt men det giver da lidt mening hvis den ene magnet er en nord magnet og den anden en syd magnet.
Starter motoren er den del på scooteren som har det største strømforbrug når den bruges. Til gengæld bruges den ikke så længe af gangen.
Jeg har målt min starter motor til at bruge 28 ampere.
Her ses en starter motor monteret i motorblokken.
Her ses tænderne fra start motoren.
Her ses børsterne og der sted hvor børsterne har kontakt med den roterende del.
Her ses den ene børste som har kontakt med 2 af "felterne" på "kommutatoren".
Her ses børsterne og fjedre bag dem som presser børsterne ind på den roterende del.
Børsterne slides og kan på nogle motorer udskiftes.
Her ses den del som roter når starter motoren bruges.
På indersiden af selve huset sidder 2 magneter.
Nogle folk har skrevet om at deres starter motoren køre den forkerte vej.
Retningen kan muligvis ændres ved at huset med de 2 magneter drejes en halv omgang sådan at den magnet som før var oppe nu er nede. På den måde skulle motoren dreje den anden vej. Jeg har ikke testet om det er rigtigt men det giver da lidt mening hvis den ene magnet er en nord magnet og den anden en syd magnet.
Starter motoren er den del på scooteren som har det største strømforbrug når den bruges. Til gengæld bruges den ikke så længe af gangen.
Jeg har målt min starter motor til at bruge 28 ampere.
Starter relæ
Starter relæet bruges når man trykker på starter knappen.
Når relæet får strøm dannes en separat forbindelse mellem batteri og starter motor og starter motoren drejer rundt.
Her ses et starter relæ.
Her ses hvor starter relæet sidder på en Kymco Super 8.
Starter knappen og starter motoren deler ikke samme elektriske forbindelser.
Ved at bruge et relæ behøver den store strømstyrke til starter motoren ikke at gå op til starter knappen.
Batteriets (+) terminal
Starter knap
Starter motor
For/bag bremsekontakter og bremselys
Når man skal starte motoren med den elektriske starter motor så skal man bremse på for eller bagbremsen før starter knappen virker.
Når relæet får strøm dannes en separat forbindelse mellem batteri og starter motor og starter motoren drejer rundt.
Her ses et starter relæ.
Her ses hvor starter relæet sidder på en Kymco Super 8.
Starter knappen og starter motoren deler ikke samme elektriske forbindelser.
Ved at bruge et relæ behøver den store strømstyrke til starter motoren ikke at gå op til starter knappen.
Starter relæet er forbundet med :
Batteriets (+) terminal
Starter knap
Starter motor
For/bag bremsekontakter og bremselys
Når man skal starte motoren med den elektriske starter motor så skal man bremse på for eller bagbremsen før starter knappen virker.
Blinklys relæ
Her ses et blinklys relæ.
Blinklys relæet får blinklyset til at blinke fremfor at lyse konstant.
Blinklys relæet giver en klik klik klik lyd hver gang relæet slår til og fra.
Klik klik klik lyden minder om at man skal slukke for blinklyset hvis man skulle have glemt det.
Blinklys relæet sidder oppe under instrumenterne.
Øverst på blinklys relæet sidder en metal dims med hul i som jeg vil tro er til for at koncentrer lyden.
Stel
Batteriets (+) terminal (når tændingslåsen er drejet til ON)
Blinklys kontakten
På blinklys relæet står at den blinker med 85 blink i minuttet ved 12,8 volt.
10Wx2+3.4(3)W er pærenes watt.
Blinklys pærerne er på 10 watt hver.
Blinklys indikator pærene på instrumentpanalet er på 3,4 watt.
Så vidt jeg ved er blinklys relæet afhængig af pærenes modstand så hvis pærene udskiftes med en pære der har en anden modstand/watt så ændres blinklyset blinkehastighed så vidt jeg ved.
Blinklys relæet får blinklyset til at blinke fremfor at lyse konstant.
Blinklys relæet giver en klik klik klik lyd hver gang relæet slår til og fra.
Klik klik klik lyden minder om at man skal slukke for blinklyset hvis man skulle have glemt det.
Blinklys relæet sidder oppe under instrumenterne.
Øverst på blinklys relæet sidder en metal dims med hul i som jeg vil tro er til for at koncentrer lyden.
Blinklys relæet er forbundet med :
Stel
Batteriets (+) terminal (når tændingslåsen er drejet til ON)
Blinklys kontakten
På blinklys relæet står at den blinker med 85 blink i minuttet ved 12,8 volt.
10Wx2+3.4(3)W er pærenes watt.
Blinklys pærerne er på 10 watt hver.
Blinklys indikator pærene på instrumentpanalet er på 3,4 watt.
Så vidt jeg ved er blinklys relæet afhængig af pærenes modstand så hvis pærene udskiftes med en pære der har en anden modstand/watt så ændres blinklyset blinkehastighed så vidt jeg ved.
Kontakter
Her ses kontakter på en Kymco Super 8.
Benzinmåler
Benzinmåleren består af en svømmer som flyder oven på benzinen samt 2 variable modstande som ændre ohm værdi i takt med at flyderen bevæger sig op og ned.
Stikke har 3 ledninger.
Den ene ledning er stelforbindelse.
De 2 andre ledninger går til benzinmåleren på instrumtpanelet som får 12 volt fra batteriets + (plus) terminal når tændingslåsen er drejet til ON.
Hvorfor der er 2 variable modstande istedet for kun 1 modstand ved jeg ikke men måske er det for at opnå større præcision eller stabilitet.
Stikke har 3 ledninger.
Den ene ledning er stelforbindelse.
De 2 andre ledninger går til benzinmåleren på instrumtpanelet som får 12 volt fra batteriets + (plus) terminal når tændingslåsen er drejet til ON.
Hvorfor der er 2 variable modstande istedet for kun 1 modstand ved jeg ikke men måske er det for at opnå større præcision eller stabilitet.
Lys kontrol boks
På Kymco Super 8 sidder en lys kontrol boks.
Det ligner en CDI boks men det er det altså ikke.
Lys kontrol boksen bruges i forbindelse for de 2 forlys pære på 2 x 35 watt.
Istedet for at strømmen til de 2 forlys pærer (måske 5 ampere) skal gå igennem lyskontakten ved håndtaget så går strømmen igennem lys kontrol boksen.
Lyskontakten virker som en slags fjernbetjening som styre lys kontrol boksen. Men der går altså ikke så meget strøm igennem lyskontakten.
Kort lys.
Langt lys.
Slukket lys.
Svagt lys (her sendes der kun 6 volt til pærene iforhold til de normale 12 volt).
Det svage lys bruges når motoren køre med meget lave o/min som ved tomgang eller lavere.
Her ses hvad lys kontrol boksen er forbundet med.
Lys kontrol boksen modtaget et pulserende signal fra CDI boksen når motoren køre.
Hvis lys kontrol boksen ikke modtager dette signal så vil forlyset ikke lyse.
Jeg har målt +1,6-2,0 volt jævnstrøm på ledningen fra CDI boksen.
Jeg har haft nogle problemer på min Kymco Super 8 som bare slukker (både kort og langtlys virker ikke) og efter noget tid tænder det så igen og slukker igen efter noget tid.
Grunden til dette er fordi CDI boksen er defekt og kun nogle gange laver det pulserende signal som lys kontrol boksen skal bruge for at tænde forlyset.
Strømmen til positionslyset går ikke igennem lys kontrol boksen så positionslyset påvirkes ikke.
Her har jeg lavet et eksperiment og forbundet lys kontrol boksen ligesom den ville være forbundet på scooteren bortset fra ledningen til CDI boksen.
Her har jeg brugt en 12 volt transformer istedet for scooterens batteri som strømkilde.
Transformatoren kan ikke få begge pære til at lyse. Sikkert fordi den ikke kan levere nok ampere. Den levere vist omkring 1,2 ampere.
Her har jeg forbundet en analog måler og digital multimeter mellem batteriets minus terminal (stel) og benet i CDI boksen som går til lys kontrol boksen.
Se og lyt til hvordan den analoge viser pulsere. Dette pulserende signal er det som får forlyset til at blive ved med at lyse.
Min CDI boks var defekt for når jeg slukker motoren og tænder den igen sender CDI boksen ikke noget pulserende signal.
Der er en anden bruger som har haft nøjagtigt det samme problem og hans CDI boks blev også defekt efter cirka 20-24 måneder ligesom min.
Det ligner en CDI boks men det er det altså ikke.
Lys kontrol boksen bruges i forbindelse for de 2 forlys pære på 2 x 35 watt.
Istedet for at strømmen til de 2 forlys pærer (måske 5 ampere) skal gå igennem lyskontakten ved håndtaget så går strømmen igennem lys kontrol boksen.
Lyskontakten virker som en slags fjernbetjening som styre lys kontrol boksen. Men der går altså ikke så meget strøm igennem lyskontakten.
Lys kontrol boksen har 4 indstillinger for forlyset :
Kort lys.
Langt lys.
Slukket lys.
Svagt lys (her sendes der kun 6 volt til pærene iforhold til de normale 12 volt).
Det svage lys bruges når motoren køre med meget lave o/min som ved tomgang eller lavere.
Her ses hvad lys kontrol boksen er forbundet med.
Lys kontrol boksen modtaget et pulserende signal fra CDI boksen når motoren køre.
Hvis lys kontrol boksen ikke modtager dette signal så vil forlyset ikke lyse.
Jeg har målt +1,6-2,0 volt jævnstrøm på ledningen fra CDI boksen.
Jeg har haft nogle problemer på min Kymco Super 8 som bare slukker (både kort og langtlys virker ikke) og efter noget tid tænder det så igen og slukker igen efter noget tid.
Grunden til dette er fordi CDI boksen er defekt og kun nogle gange laver det pulserende signal som lys kontrol boksen skal bruge for at tænde forlyset.
Strømmen til positionslyset går ikke igennem lys kontrol boksen så positionslyset påvirkes ikke.
Her har jeg lavet et eksperiment og forbundet lys kontrol boksen ligesom den ville være forbundet på scooteren bortset fra ledningen til CDI boksen.
Her har jeg brugt en 12 volt transformer istedet for scooterens batteri som strømkilde.
Transformatoren kan ikke få begge pære til at lyse. Sikkert fordi den ikke kan levere nok ampere. Den levere vist omkring 1,2 ampere.
Her har jeg forbundet en analog måler og digital multimeter mellem batteriets minus terminal (stel) og benet i CDI boksen som går til lys kontrol boksen.
Se og lyt til hvordan den analoge viser pulsere. Dette pulserende signal er det som får forlyset til at blive ved med at lyse.
Min CDI boks var defekt for når jeg slukker motoren og tænder den igen sender CDI boksen ikke noget pulserende signal.
Der er en anden bruger som har haft nøjagtigt det samme problem og hans CDI boks blev også defekt efter cirka 20-24 måneder ligesom min.
Modstande
Der findes gerne 1 eller 2 modstande på scootere.
Den ene modstand bruges når man slukker forlyset.
Den anden modstand bruges af den automatiske choker.
Når man slukket for forlyset går elektriciteten igennem en modstand som har samme modstand som forlyset.
På nogle scootere får både lys og batteri strøm fra den samme spole i generatoren.
Hvis der ikke var nogen lys modstand og man slukkede for forlyset så ville det påvirke batteri opladningen som ville blive ustabil.
Når forlyset slukkes så forbindes en modstand med samme ohm værdi som forlyset og på den måde holdes batteri opladningen stabil.
Modstanden til lyset kan for eksempel være på 30 watt 7,5 ohm.
På Kymco Agility er der en modstand på 30 watt 7,5 ohm.
På Kymco Super 8 er der ikke nogen modstand til lyset, muligvis fordi der bruges en lys kontrol boks.
Det lader til at der ikke er nogle lys modstande på scootere hvor der ikke er mulighed for at slukke forlyset.
Her ses en 5 watt 12 ohm modstand fra en Kymco Super 8 som sidder i forbindelse mellem CDI og den automatiske choker.
Den ene modstand bruges når man slukker forlyset.
Den anden modstand bruges af den automatiske choker.
Modstand til forlys :
Når man slukket for forlyset går elektriciteten igennem en modstand som har samme modstand som forlyset.
På nogle scootere får både lys og batteri strøm fra den samme spole i generatoren.
Hvis der ikke var nogen lys modstand og man slukkede for forlyset så ville det påvirke batteri opladningen som ville blive ustabil.
Når forlyset slukkes så forbindes en modstand med samme ohm værdi som forlyset og på den måde holdes batteri opladningen stabil.
Modstanden til lyset kan for eksempel være på 30 watt 7,5 ohm.
På Kymco Agility er der en modstand på 30 watt 7,5 ohm.
På Kymco Super 8 er der ikke nogen modstand til lyset, muligvis fordi der bruges en lys kontrol boks.
Det lader til at der ikke er nogle lys modstande på scootere hvor der ikke er mulighed for at slukke forlyset.
Modstand til automatisk choker :
Her ses en 5 watt 12 ohm modstand fra en Kymco Super 8 som sidder i forbindelse mellem CDI og den automatiske choker.
Pære
Her ses en halogen forpære.
Dette er en 12 volt 35/35 watt pære med HS1 sokkel.
H'et står for halogen da det er en halogen pære.
Her ses stikket som har 3 ben.
Forlys pæren har 2 glødetråde.
Den øverste glødetråd lyser når når man bruger nærlyset.
Den nederste glødetråde lyser når man bruger fjernlyset.
Første troede jeg at begge glødetråde lyste når man brugte fjernlyset og man derfor bruger 70 watt per pære når man kørte med det langelys men det lader til at bruge lige meget strøm.
Eneste forskel er at glødetråden til det kortelys har en skærm også sidder lidt længere fremme i pæreren end glødetråden til det langelys.
Læg mærke til hvordan nærlysets glødetråd ser lidt krakkeleret ud og fjernlys glødetråden ser helt ny ud. Det er fordi det mest er nærlyset som bliver brugt.
Nærlysets glødetråd har en skærm som gør at nærlyset lyser ned på vejen så andre trafikanter ikke blændes af lyset.
Her er sat lidt strøm til begge glødetråde så man kan se trådene gløde.
Normalt lyser glødetrådene meget mere kraftigt end på billedet og kun 1 af glødetrådene lyser af gangen.
Undgå at røre halogen pærens glas.
Finger aftryk på halogenpære kan få glasset til at springe når det bliver varmt.
Hvis du kommer til at røre glasses med fingrene så kan det rengøres med en ren klud og husholdnings sprit (alkohol).
Her ses en glødetråd som er brændt over så den ikke virker.
Da 1 af min scooters 2 forpære sprang ville den anden forpære ikke lyse normalt selvom der ikke var noget i vejen med den.
Jeg vil tro at scooterens lys kontrol boks slukker for pæren som ikke fejler noget fordi der ikke er noget strømforbrug fra den anden pære hvor nærlysets glødetråd er brændt over.
Når motoren køre i tomgang kan forlyset skifte til at lyse svagere.
Hvis man så drejer gashåndtaget lidt så motoren køre lidt hurtigere så lyset forlyset normalt igen.
Det er så vidt jeg ved spændingsregulatoren som "skruer ned" for strømmen.
Istedet for at forlyset får de normale 12 volt så får de kun 6 volt når motoren køre i langsom tomgang.
De 6 volt får forlyset til at lyse svagere.
Det er muligvis for at undgå at motoren skal gå ud at spændingsregulatoren skruer ned for forlyset.
Her ses hvordan de forskellige pære typer kan se ud og hvad de bruges til.
Her ses en pære med HS1 sokkel.
Glødetråden er typisk lavet af wolfram og inden i pære er en inaktiv gas som argon eller krypton eller halogen.
Her ses en 12 volt 10 watt blinklys pære med bajonet fatning hvor pærens glas er farvet orange.
På nogle scootere er pærens glas klart og
Her ses en baglys/bremselys pære.
Her ses at pæren er en 12 volt 21/5 watt pære.
Den tynde glødetråd er baglyset og lyser når tændingen er drejet til ON.
Den tykke glødetråd er bremselyset og lyser når der bremses.
Der sidder en kontakt ved begge bremsegreb som tænder den tykke glødetråd når man bremser. Når der bremses lyser begge glødetråde.
Bremselyset lyser en del kraftigere end baglyset.
Her ses en 12 volt 5 watt positionslys pære som sidder i bunden af forlygten.
Positionslyset kan bruges selvom motoren ikke køre så andre kan se i hvis man for eksempel er et mørkt sted.
Positionslyset kan også bruge hvis forlys pæren skulle springe så der i det mindste er lidt lys foran.
Her ses et nummerpladelys.
Her ses en instrumentlys pære som lyser benzinmåleren og speedometer op.
Dette er en 12 volt 35/35 watt pære med HS1 sokkel.
H'et står for halogen da det er en halogen pære.
Her ses stikket som har 3 ben.
Forlys pæren har 2 glødetråde.
Den øverste glødetråd lyser når når man bruger nærlyset.
Den nederste glødetråde lyser når man bruger fjernlyset.
Første troede jeg at begge glødetråde lyste når man brugte fjernlyset og man derfor bruger 70 watt per pære når man kørte med det langelys men det lader til at bruge lige meget strøm.
Eneste forskel er at glødetråden til det kortelys har en skærm også sidder lidt længere fremme i pæreren end glødetråden til det langelys.
Læg mærke til hvordan nærlysets glødetråd ser lidt krakkeleret ud og fjernlys glødetråden ser helt ny ud. Det er fordi det mest er nærlyset som bliver brugt.
Nærlysets glødetråd har en skærm som gør at nærlyset lyser ned på vejen så andre trafikanter ikke blændes af lyset.
Her er sat lidt strøm til begge glødetråde så man kan se trådene gløde.
Normalt lyser glødetrådene meget mere kraftigt end på billedet og kun 1 af glødetrådene lyser af gangen.
Undgå at røre halogen pærens glas.
Finger aftryk på halogenpære kan få glasset til at springe når det bliver varmt.
Hvis du kommer til at røre glasses med fingrene så kan det rengøres med en ren klud og husholdnings sprit (alkohol).
Her ses en glødetråd som er brændt over så den ikke virker.
Da 1 af min scooters 2 forpære sprang ville den anden forpære ikke lyse normalt selvom der ikke var noget i vejen med den.
Jeg vil tro at scooterens lys kontrol boks slukker for pæren som ikke fejler noget fordi der ikke er noget strømforbrug fra den anden pære hvor nærlysets glødetråd er brændt over.
Forlys bliver svagt :
Når motoren køre i tomgang kan forlyset skifte til at lyse svagere.
Hvis man så drejer gashåndtaget lidt så motoren køre lidt hurtigere så lyset forlyset normalt igen.
Det er så vidt jeg ved spændingsregulatoren som "skruer ned" for strømmen.
Istedet for at forlyset får de normale 12 volt så får de kun 6 volt når motoren køre i langsom tomgang.
De 6 volt får forlyset til at lyse svagere.
Det er muligvis for at undgå at motoren skal gå ud at spændingsregulatoren skruer ned for forlyset.
Her ses hvordan de forskellige pære typer kan se ud og hvad de bruges til.
Her ses en pære med HS1 sokkel.
Glødetråden er typisk lavet af wolfram og inden i pære er en inaktiv gas som argon eller krypton eller halogen.
Her ses en 12 volt 10 watt blinklys pære med bajonet fatning hvor pærens glas er farvet orange.
På nogle scootere er pærens glas klart og
Her ses en baglys/bremselys pære.
Her ses at pæren er en 12 volt 21/5 watt pære.
Den tynde glødetråd er baglyset og lyser når tændingen er drejet til ON.
Den tykke glødetråd er bremselyset og lyser når der bremses.
Der sidder en kontakt ved begge bremsegreb som tænder den tykke glødetråd når man bremser. Når der bremses lyser begge glødetråde.
Bremselyset lyser en del kraftigere end baglyset.
Her ses en 12 volt 5 watt positionslys pære som sidder i bunden af forlygten.
Positionslyset kan bruges selvom motoren ikke køre så andre kan se i hvis man for eksempel er et mørkt sted.
Positionslyset kan også bruge hvis forlys pæren skulle springe så der i det mindste er lidt lys foran.
Her ses et nummerpladelys.
Her ses en instrumentlys pære som lyser benzinmåleren og speedometer op.
Horn
Her ses hornet fra en Kymco Super 8.
Bagerst på hornet sidder en lille skrue som jeg ikke ved hvad er til for.
Det er muligvis en skrue der presser på den plade inden i hornet som vibrer og at man så kan påvirke lyden ved at dreje på skruen.
Bagerst på hornet sidder en lille skrue som jeg ikke ved hvad er til for.
Det er muligvis en skrue der presser på den plade inden i hornet som vibrer og at man så kan påvirke lyden ved at dreje på skruen.
Pickup
Pickupen sidder gerne på højre side af motoren øverst lige inden under blæserskjoldet.
Her ses ledningen som føre ned til pickupen og generatoren.
Her ses pickupen.
Pickupen er magnetisk og indenholder en spole.
Når forhøjningen på svinghjulet passere pickupen vil der blive dannet elektricitet i pickupen.
Forhøjningen på svinghjulet kaldes på reluctor eller rotor reluctor på engelsk.
Pickupen er forbundet med CDI boksen som får op til 2,1 volt hver gang svinghjulet har drejet 1 omgang og dermed kan CDI boksen beregne hvornår tændrøret skal have gnist.
Her ses at pickupen er magnetisk og kan holde en skrue fast.
Pickupen kaldes også for pulser eller pulser coil på engelsk.
På svinghjulet sidder en forhøjning som passere pickupen når motoren køre.
Når forhøjningen kommer hen til pickupen dannes der en positiv puls på omkring +2 volt.
Når forhøjningen går væk fra pickupen så dannes der en negativ puls på omkring -2 volt.
Her ses signalet fra pickupen når motoren køre ved meget lav hastighed.
Opløsning er :
X : 5ms/div.
Y : 2V/div.
Jeg håber volt og ms er angivet rigtigt på billedet.
Her ses ledningen som føre ned til pickupen og generatoren.
Her ses pickupen.
Pickupen er magnetisk og indenholder en spole.
Når forhøjningen på svinghjulet passere pickupen vil der blive dannet elektricitet i pickupen.
Forhøjningen på svinghjulet kaldes på reluctor eller rotor reluctor på engelsk.
Pickupen er forbundet med CDI boksen som får op til 2,1 volt hver gang svinghjulet har drejet 1 omgang og dermed kan CDI boksen beregne hvornår tændrøret skal have gnist.
Her ses at pickupen er magnetisk og kan holde en skrue fast.
Pickupen kaldes også for pulser eller pulser coil på engelsk.
Her er noget info som jeg ikke ved om er rigtigt men det er muligvis brugbart :
På svinghjulet sidder en forhøjning som passere pickupen når motoren køre.
Når forhøjningen kommer hen til pickupen dannes der en positiv puls på omkring +2 volt.
Når forhøjningen går væk fra pickupen så dannes der en negativ puls på omkring -2 volt.
Her ses signalet fra pickupen når motoren køre ved meget lav hastighed.
Opløsning er :
X : 5ms/div.
Y : 2V/div.
Jeg håber volt og ms er angivet rigtigt på billedet.
Tændspole
Tændspole kaldes også for højspændingsspole.
Tændspolen er på den ene side forbundet med CDI boksen og stel.
Den grønlige ledning er stel.
Den sort ledning er forbundet med CDI boksen.
På den anden side er den forbundet med tændrørshætten med en tyk ledning.
Tændspolens funktion er at lave de lave volt som den får fra CDI boksen om til høje volt som kan få en gnist til at springe mellem elektroderne på tændrøret.
Så vidt jeg ved så sender CDI boksen omkring 220 volt til tændspolen.
Tændspolen laver de 220 volt om til over 20000 volt på sekundærspolen.
Tændspolen er på den ene side forbundet med CDI boksen og stel.
Den grønlige ledning er stel.
Den sort ledning er forbundet med CDI boksen.
På den anden side er den forbundet med tændrørshætten med en tyk ledning.
Tændspolens funktion er at lave de lave volt som den får fra CDI boksen om til høje volt som kan få en gnist til at springe mellem elektroderne på tændrøret.
Så vidt jeg ved så sender CDI boksen omkring 220 volt til tændspolen.
Tændspolen laver de 220 volt om til over 20000 volt på sekundærspolen.
Tændingslås
Her ses en tændingslås.
Ved LOCK og OFF position bliver CDI og pickup forbundet med stelforbindelsen.
Ved ON position bliver batteriets + terminal forbundet med scooterens elektriske systemer som spændingsregulator, CDI, automatisk choker, blinklys relæ, lys kontakter, for og bagbremse stop kontakter, benzinmåler.
Ved LOCK og OFF position bliver CDI og pickup forbundet med stelforbindelsen.
Ved ON position bliver batteriets + terminal forbundet med scooterens elektriske systemer som spændingsregulator, CDI, automatisk choker, blinklys relæ, lys kontakter, for og bagbremse stop kontakter, benzinmåler.
Automatisk choker
TCI
En TCI gør det samme som en CDI den er bare lavet på en anden måde.
TCI findes blandt andet på Honda Zoomer.
TCI boksen har et mere simpelt design iforhold til CDI og den bruger ikke nogen kondensator.
TCI findes blandt andet på Honda Zoomer.
TCI boksen har et mere simpelt design iforhold til CDI og den bruger ikke nogen kondensator.
Emner på siden
Translate
Søg
Tip : Skriv kun 1 eller 2 ord og undgå tegn som + og - og / for at finde flest sider.
Fundet en fejl ?
Giv besked om stavefejl eller anden fejl ved at markere teksten og trykke CTRL og ENTER
Tilfældigt link
Login
Udskriv
